Jeg elsker at sidde og kigge på små detaljer og smarte indretningsideer fra andres hjem (er jeg den eneste der synes det er hyggeligt at kigge på boligannoncer pga. indretningen?). Måske hænger det sammen med at jeg er nysgerrig, men udover at jeg får nysgerrigheden stillet, så bliver jeg også ret tit inspireret. Nu er det ikke fordi jeg selv synes at vores hjem er det mest inspirerende, men i går faldt lyset så fint ind i lejligheden, at jeg fik lyst til at tage nogle billeder af hyggelige detaljer fra vores dejlige 2-værelses. Vi har først vist lidt frem her (og en jule-edition her), men denne gang har jeg også fanget lidt detaljer fra køkkenet og soveværelset.
Stuen: Vi har ret mange nips stående rundt omkring i stuen – hvilket nok mere er min skyld end Anders’ 😉 Koen med hjerterne fik jeg da jeg blev student, det samme gælder den store, stribede Kähler vase. Den lille guld babushka har Anders vistnok fået af sin moster. Giraffen er fra noget så eksotisk som Sønderborg Slot 😀 Haha.
Køkkenet: Tingene i køkkenet er en blanding af ting fra Anders’ barndomshjem, ting jeg har fundet i genbrug, julegaver og gode gamle Ikea 🙂 Planten er en vi babysitter for min veninde, som er i Glasgow.
Soveværelset: Jeg glæder mig til den dag soveværelset bare bliver brugt som soveværelse. Pt. er det dog også her vores bøger, tøj, diverse skrammel osv. bliver opbevaret. Øverst på vores bogreol har jeg samlet nogle overskydende puder og min DIY-kasse (jeg har de sidste 3 år cirka været i gang med at hækle et tæppe – det er stadig en ongoing process 😉 ). Tuborg-kassen fandt jeg i storskrald for et halvt års tid siden, og nu passer den på vores/mine tasker, og plakaten er fra Vietnam.
English: Yesterday the light looked so beautiful in our apartment, so I decided to take some photos of our home details. We’ve shown some interior details before (also for Christmas), but this time we’ve added the kitchen and bedroom. Hope you like it!











6 kommentarer