Da vi var afsted sidste år, lavede vi et par indlæg med billeder fra en hel dag med os. I kunne blandt andet følge med på roadtrip et par gange (HER og HER), og fra Cusco lavede vi det her indlæg, og Lima kan I se her. Det blev også til en video fra vores dag i Nasheville. Da vi så kom hjem, føltes hverdagen ikke helt så spændende at dokumentere på samme måde. Det er heller ikke fordi den er specielt spændende nu, hvor de fleste dage går med rejseplanlægning, men jeg fik lyst til at lave sådan en slags indlæg igen efter jeg læste Sidsel og Lasses version i april, som delte nogle billeder fra deres dag. Emily gjorde også noget lignende i forrige uge, hvor hun delte sine dage i løbet af en hel uge. Og så har både Acie og Cathrine fra Rockpaperdresses også gjort noget lignende tidligere i år.
Så i går havde vi altså kameraet lidt mere med rundt end vi normalt har. Vi var blandt andet en tur forbi lægen og fik snakket en del i telefon 🙂 Til vores eget forsvar satte vi os til at se The Beach lidt sent søndag og kom derfor først i seng kl. 3, så vores dårlige vane med at komme for sent i seng og stå for sent op blev altså gentaget – det gjorde vores gode vane med 8 timers søvn til gengæld også, for vi stod først op kl. 11 😉
10.50: Inden gardinerne blev rullet op og verden blev lukket ind, nød jeg lige en lillebitte solstråle ramme mine fødder // 11.02: Vi havde ikke rigtigt noget spændende morgenmad, så det blev til french toast // 11.02: I samme minut som morgenmaden blev lavet, blev opvaskemaskinen tømt // 11.27: Vores dårlige vane om ikke at lægge tøjet på plads samme dag som det blev vasket, blev i den grad praktiseret, og det rene tøj fra i fredags, blev lagt i skabet i går, haha.
13.31: Vi havde tid ved lægen til et lille stik, så vi kunne blive vaccineret mod japansk hjernehindebetændelse. Heldigvis det eneste vi skal vaccineres mod i denne omgang.
13.32: På vej videre fra lægen fik jeg øje på en ensom, lille valmue ved trappen, og jeg blev nødt til at tage et billede. Synes simpelthen den ser så fin ud blandt byens brosten.
12.52: Ikke lige helt i rækkefølge i forhold til forrige billede, men altså. Fra venteværelset hos lægen. //13.36: Vi besluttede os for at tage frokost med hjem og endte faktisk med at gå hjem. (De her billeder er i øvrigt taget med mobilen, hvis I undrer jeg over kvaliteten)
14.27: Og det var en rigtig god beslutning af tage frokost med hjem! Det er virkelig sjældent vi køber mad udefra til morgenmad eller frokost, men det skete i går.
14.58: Indlægget i går blev delt på Facebook efter vi havde spist.
16.36: Det var lang tid siden vi havde fået snakket med vores respektive familie, så mens Anders snakkede med sin mormor og mor, fik jeg også ringet rundt.
17.48: Turen gik til Netto for at finde noget aftensmad.
19.20: Og det endte med det her. Nemt, lækkert og hurtigt.
20.03: Jeg er stadig ret vild med min kaffemaskine, som jeg fik i julegave, og med en lille sommerforkølelse på vej, tænkte jeg at en chai the var en god ide efter aftensmad 😉
20.18: Jeg satte mig godt til rette med computeren, for at skrive lige præcis det her indlæg, mens valgprogrammet kører på TV2.
Og det var den mandag. I dag har vi faktisk ingen planer, i morgen har Anders fødselsdag og på torsdag skal vi begge være valgtilforordnede for første gang. Det er jeg spændt på! Jeg håber jeres mandag var god – det var vores. Vi endte faktisk med at bruge det allersidste af aftenen på en tur i Netto efter ferskner, men det blev der ikke lige taget billeder af 🙂
Fik I i øvrigt set vores indlæg om vores madoplevelse på Det Glade Vanvid i Århus? Vi var forbi i maj, da vi havde en weekend i Århus, og det har Anders nu skrevet nogle ord om lige her. Der er endda to fun facts til de nysgerrige!
English: Some photos from our day. We went to the doctor to get our vaccine – this time we only need one, and I’m pretty happy about that 😉
2 kommentarer
Hæ, jeg er ret sikker på at I har fået frokost fra min arbejdsplads. 😀 (Håber I nød den den!)
Min mandag var ganske glimrende, jeg fik både fri til tiden, fik ordnet en masse praktisk og fik startet en ny praktikant op, som lader til at være guld værd. <3
Det gjorde vi vist 😀 Og den var god!
Det lyder også som en god mandag! Håber resten af din uge også forløber glimrende med fri til tiden og produktivitet 😀 Vejret er jo alligevel ikke til så mange overspringshandlinger i godt vejr 😉