Inspireret af Trine Lykke der står bag bloggen Den Lille Recessionista fik vi lyst til at lave en lille blogtour her på Afterglobe. Der er kommet en del nye til på det sidste, så det virker oplagt at vi lige får præsenteret os og budt pænt velkommen 😉
Helt overordnet så Afterglobe.dk første gang dagens lys en sensommerdag i august. Vi havde længe gået og leget med tanken om at starte en blog, men tilløbet blev lidt længere end vi havde regnet med. Tidligere har vi skrevet på Andersoglaura.dk, så familie og venner kunne følge med når vi var på eventyr ude i verden, men vi er glade for nu at komme rigtigt i gang med at blogge her på Afterglobe.dk.
Afterglobe er en blog om alt fra vores rejsedrømme, vores tidligere eventyr ude i verden, vores kommende rejseoplevelser og de kedelige leverpostejsdage med studie, opvask og madlavning i Københavns Nordvest-kvarter. Her bor vi en to-værelses lejlighed, som har været vores base de sidste 5 år – selvfølgelig afbrudt af vores ture ud i verden. Vi har indtil videre været tre måneder i Sydøstasien, to måneder i USA på roadtrip fra øst til vest og endnu to måneder i USA med en afstikker på nogle uger til Costa Rica. Vores oplevelser har kun givet os mere blod på tanden, og vi er hele tiden ved at planlægge den næste store tur. Pt. er vi i gang med at planlægge en større rejse til sommer, hvor vi til juli vender snuden mod både Syd- og Nordamerika. Vi starter med en uges tid i NYC, hvorefter vi tager til Peru og Bolivia i nogle måneder. Senere vender vi tilbage til USA, hvor vi slutter af med nogle måneders roadtrip. Der vil derfor selvfølgelig være stor fokus på både Sydamerika og USA her på bloggen, men der er også plads til alt andet, som falder os ind undervejs. Da det er vores første møde med Sydamerika, så skal I endelig ikke holde jer tilbage med at dele ud af diverse anbefalinger og tips&tricks 🙂

Vi udgiver indlæg cirka seks gange om ugen, og hver søndag er der et fast indlæg med Project 365, hvor de billeder jeg har taget hver dag i den forgangne uge vil blive vist. Formålet er at blive bedre til at tage billeder og øve sig på lys, komposition, farver og så videre. Ellers er der ingen faste rammer. Afterglobe er vores frirum, hvor vi lader tankerne og drømmene flyde og hvor der ikke er skruet ned for udlængslen. Vi håber på at inspirere med udgangspunkt i vores egne erfaringer og dermed sætte gang i rejselysten hos andre, for at I selv kan tage ud og opleve verden på egen hånd og gøre jer jeres egne erfaringer. Vi hører også gerne om alle jeres oplevelser ude i den store verden!
Hvis I har lyst til at følge med, så findes vi Bloglovin‘, hvor vores nye indlæg dukker op. På Instagram poster vi dagligt inspirationsbilleder, som i hvert fald ikke får rejselysten til at falde 😉 Vi er også at finde på Facebook, hvor vi, udover dagens indlæg, linker til spændende artikler, sjove videoer og tipper om andre ting der er værd at vide.
Men nok om os. Vi har lagt mærke til at der er kommet en masse nye til, så vi er lidt nysgerrige efter hvem der følger med. Læg endelig en kommentar med et par ord om hvem I er – så bliver vi rigtig glade 🙂
English: Lately we’ve noticed that we’ve got some new readers here on Afterglobe.dk, and because of that we would like to introduce us and the blog a little more thoroughly. We started the blog in August, because we wanted a place to share our experiences from our meetings with different cultures around the world. So far we’ve experienced Southeast Asia, the Caribbean and visited the States a couple of times. This summer we will leave for a four months roundtrip around South and North America.
We update Afterglobe.dk about six times throughout the week with everything from travel advices, travel stories and bits from our everyday life here in Copenhagen. You can follow us on Bloglovin‘ where our newest post will show up; on Instagram where we post inspiration photos and on Facebook where we, besides linking to our newest post, will link to interesting articles.
Well. That’s enough about us. Because we’ve noticed that we’re becoming more and more here on Afterglobe.dk, we are a bit curious to know who sits on the other side of the screen. It would be fun if you would leave a comment about who you are and where you from! 🙂

20 kommentarer