


De sidste to nætter har vi overnattet på et vanvittigt lækkert bed & breakfast med ro, dejlig udsigt og god morgenmad. De næste nætter kommer til at foregå lidt anderledes. I går fik vi nemlig købt telt og andet diverse tilbehør som er godt at ha’ når man skal på camping i Australien, og det betyder, at vi nu sidder på en campingplads i vores fine telt med udsigt til en sø – eller det havde vi i hvert fald lige før inden solen gik ned og forvandlede himlen til en smuk farveeksplosion og efterfølgende efterlod pladsen ret mørk.
Der er mange flere lyde rundt om os end vi er vant til (bl.a. papegøjer som I kan høre på Snapchat: lauragraens & andersbruhn), men her er simpelthen så hyggeligt og på en måde en helt anden ro end hvad vi hidtil har oplevet i Australien. Nu krydser vi bare fingre for, at natten kommer til at gå uden for meget regn, som de ellers har lovet.
Hvordan har I det med camping? Ingen af os har camperet siden vi var i Ungarn med Anders’ familie for efterhånden en del år siden, men dengang og da vi var mindre camperede vi til gengæld mere eller mindre hver sommer. Og nu gælder det så camping i Australien!


6 kommentarer