Så sent som søndag aften var vores plan at vi mandag morgen skulle sætte kursen mod Charleston i South Carolina – og det gjorde vi faktisk også. Men da vi efter to timers kørsel endnu ikke havde kørt i andet end regn, som kun blev værre og værre, besluttede vi os for først og fremmest at køre af motorvejen og derefter at finde noget internet, så vi kunne tjekke vejrudsigten og eventuelt lave en backup-plan. Vejrsudsigten for Charleston så mildest talt ikke god ud. Og da vi kun ville have tirsdag, i dag, til at opleve byen, før vi skulle vende om og køre nordpå igen, for at nå at aflevere bilen til mandag, blev vi enige om at finde et sted uden regn.
Heldigvis for os havde Pernille skrevet på Instagram om morgenen og anbefalet byen Asheville i North Carolina (TAK!), og vi gik straks i gang med at lede efter overnatningsmuligheder. Da det var på plads, satte vi kursen mod Asheville, og det førte os igennem det flotteste landskab – uden regn 😀
Vores detour i dag endte med at blive en to timer længere køretur end vi havde regnet med, men heldigvis har vi plads til ændringer, og vi har netop lige præcis mulighed for at køre præcis derhen hvor vi har lyst. Og sådan endte vi altså i Asheville – lige på grænsen til Great Smoky Mountains – med pizza til aftensmad.
English: Because of really bad weather and not a really good weather forecast for Charleston, we decided to change our destination for yesterday’s drive. We originally planned on spending some days in Charleston, SC, but yesterday we ended up in Asheville, NC instead. There is no rain and the mountains are just outside our window!
10 kommentarer
Det kan jeg godt forstå I valgte. Det er ikke nær så hyggeligt i regnvejr som når solen skinner.
Det er fordelen ved, ikke at være afhængig af billetter, der er bestilt. Håber I har det godt. kh Birte
Nej, det har du nemlig ret i 🙂 Det er lidt sjovere at køre når vejret er godt! Og ja, heldigvis er vi ikke afhængige af noget, så vi kan gøre lige hvad vi har lyst til 🙂 Vi har det rigtig godt! Det håber jeg også I har 🙂 KH
Hehehhe, jeg har også været i Asheville! Men brød mig faktisk ikke om byen, da den var mega turistoverrendt, og motellerne kostede over 100 $ for et værelse. Men vi var inde på en ret hyggelig vinbar, og det var meget fint. Men det regnede også hele tiden, så vi smuttede hurtigt videre til netop Charleston. Hvor skal I så hen nu? 😛
FEDT! Indtil videre kan jeg egentlig meget godt li’ området, men vi har heller ikke være inde i centrum endnu. Vi kører efter kuponer, og prisen for vores hotel lige nu er $55, så det er heldigvis til at overskue. Vi kører videre i morgen, og der følger vi nok Blude Ridge Parkway hele vejen op til Virginia 😀 Jeg er lidt ærgerlig over at vi gik glip af Charleston, men det er bare lidt sjovere når solen skinner 😉
North Carolina er en smuk stat, især uden regn. 😉 Og hey, pizza til aftensmad? Det gør jo bestemt alting bedre. 😀
North Carolina er virkelig flot og grønt! Specielt i tørvejr, ja 😉 Hehe. Og ja, pizza redder jo det hele, så det var bestemt ikke en dårlig afslutning på en lang køredag 😀
Asheville er FANTASTISK! Og vejret er nærmest som en god dansk sommer. Skønt! Det var det eneste sted, vi fandt en pool, der faktisk var for kold til at hoppe i.
Og fordi klimaet er så “europæisk”, er der også en ordentlig spandfuld fortovscaféer, så man kan spise UDEN aircondition. Håber I har det skønt! 🙂
Hvor er det dejligt at høre! Jeg er spændt på at komme ind i selve byen og gå på opdagelse. Indtil videre tegner det godt 🙂 Haha, poolen på vores hotel er desværre lukket for sæsonen nu 🙁 ØV! Men det er virkelig lækkert at klimaet er lidt køligere her! Vi har det rigtig skønt og nyder det i fulde drag 😀
Hehe “Objects in mirror are closer than they appear” Skøre amerikanere 🙂
De er så skøre 😉 Det må være amerikanerne i en nøddeskal 😀