I går havde vi en dag som absolut ikke er hverdagskost for os. Vi søgte visum og mødte en masse mennesker vi ikke kender. To ting som helt sikkert kommer til at ske mere fremover end det har været tilfældet tidligere. Vi skal nok få oplevet vores fair share af visumansøgninger ved diverse grænseovergange og få mødt en del mennesker mens vi er afsted. Ligesom sidste mandag havde vi kameraet med os lidt mere end normalt, og de billeder der kom ud af det, får I her. Det blev til cirka 24 timer med Nyhavn, blomster og mad.
Klokken 11.08 ventede vi på det russiske visumkontor, og det var heldigvis en smertefri oplevelse. Præcis 70 minutter senere ventede vi på bussen hjem.
Inden turen gik hjem, var vi dog et smut forbi Nyhavn, hvor de her billeder blev taget 11.45.
Klokken 12 fik vi afleveret lejlighedens andelsbevis hos administrationsselskabet, før vi tog hjem igen, hvor – indrømmet – var tid til en lur inden vi skulle afsted om aftenen 😉
Jeg havde en mindre tøjkrise, fordi vi først og fremmest har solgt vores garderobeskabe og derfor har vores tøj i kasser = mindre godt overblik over udvalget, og dernæst fordi vi skulle til netværksmiddag med Bloggers Delight om aftenen, hvor vi skulle møde en masse mennesker for første gang. To personer havde vi dog mødt før, så det var kun omkring 60 ukendte mennesker 😉
Vi blev dog begge klar, og klokken 18.10 ventede vi på bussen på vej ind til Indre By.
Og vi nåede til netværksmiddagen på den nyåbnede restaurant KöD, hvor vi fik besøg af Wafande (som Jeanett fik optaget noget af her). Det var lidt mærkeligt sådan at være med bloggen ude i den virkelig verden, for vi er jo vant til bare at sidde med det herhjemme ved vores computere. Det gik heldigvis fint, og vi gik snakket en del med Tina om Asien, som vi jo lægger vejen forbi senere på året.
Vi var ikke sent hjemme, og vi fik heller ikke særlig meget sangria, men alligevel vågnede jeg med mega hovedpine i morges, som udviklede sig til migræne. Så til klokken 14 lå jeg i sengen indtil vi gjorde os klar til møde på Christianshavn. Og på vej hjem derfra tog jeg klokken 16.27 dagens billede af Vor Frelsers Kirke.
Vel hjemme igen klokken 18.30 gjorde vi klar til aftensmad, rengjorde natbord som blev solgt og afhentet og tog billeder af de fine blomster fra weekenden. Ellers har har resten af aftenen stået på afslapning.
Og sådan gik der lidt mere end 24 timer. Hvad har I brugt jeres onsdag og torsdag på?
English: A few photos from yesterday and today where we applied for visa for Russia, had dinner with Bloggers Delight and a meeting this afternoon.
2 kommentarer
Sikke en god fortælling og en spændende dag I har haft! Udover arbejde, har jeg brugt min onsdag og torsdag på en venindes specialeforsvar og fejring af dette, og sommergrill med afdelingen inden mange tager på ferie 🙂
Tusind tak, Kristina! Det er jeg virkelig glad for at høre 🙂 Det var nemlig en spændende dag og lidt udover det sædvanlige 🙂 Det lyder også rart at kunne fejre din venindes specialeforsvar! Og grill lyder slet ikke dumt. Det gad jeg godt snart igen! God weekend når du når så langt 🙂