Hvor f***** ligger Groningen?

Kender I det, at I sætter jer ind i et fly, I kender destinationen, men I ved ikke, hvad der venter på den anden side? Sådan havde jeg det i 2009, da vi gik ombord på en gammel Boeing 777 og satte kursen mod Kuala Lumpur. 14 timer tog det. 14 timer med flymad, smalle sæder og en god bog. Jeg anede ikke rigtigt, hvad vi egentlig havde gang i. Det var min første lange flyvetur og min første tur udenfor Europa. Med flyveturen veloverstået blev vi på vej ud af flyet mødt af en mur af varme, som jeg aldrig før havde oplevet. Luftfugtigheden hjalp også godt til. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men allerede der vidste jeg, at den her tur ville blive vild. Fyldt med gode oplevelser og minder for livet.

Det er altså bare noget helt specielt at opleve ting for første gang – om det er at sove i junglen, køre flere timer i en varm bus fra Vietnam til Cambodja eller dykke på havets bund. Der er mange første gange for mange ting, når man rejser rundt i verden. Også dårlige oplevelser. Første gang man næsten misser et fly, første gang ens bagage ikke når frem sammen med ens fly, første gang man skal overnatte i en lufthavn. Men der er også gode oplevelse. Første gang man besøger en ny by eller et nyt land. Første gang man smager den lokale mad. Første gang man nyder en smuk udsigt.

Sidste år havde vi fornøjelsen af at opleve både byer og lande for første gang. En af dem var Holland. Og turen gik til Groningen. Men hvor f***** ligger Groningen? Det var vidst min første tanke. Min næste tanke var: Hvordan pokker udtaler man navnet?

Vi var blevet inviteret af byens lokale turistbureau, fordi der var åbnet en ny rute fra København til Groningen. Vi boardede flyet tidligt om morgenen og fløj afsted mod den hollandske by. Ombord var vi, en forretningsmand, to andre rejsende, stewardessen og piloterne. Det er nok det mindste fly, vi har fløjet med – og det med færrest passagerer. Det bidrog ret godt til mystikken om Groningen. Jeg var stadig usikker på, hvor vi egentlig skulle hen, og hvad området havde at byde på, men som I nok ved, elsker vi at udforske nye områder og egne. Og udforskede, det gjorde vi.

Groningen viste sig at være den perfekte by for studerende. Der var masser af liv, en labyrint af en bar, flad, smuk natur, skæv street art, hyggelige cafeer, et farverigt museum og de sødeste mennesker. Ting, som I forhåbentlig også kan fornemme på billederne herunder 🙂

En af de mennesker, vi mødte, var munken Hugo. Faktisk er han ikke kun en munk, men en eremit. Altså en vaskeægte eneboer. Han bor i den lokale kirke i en lille landsby uden for Groningen. Nogle gange i måneden sætter han sig op på sin scooter og kører ud og handler ind. Og ellers har han dedikeret al sin tid til kirken. Det var simpelthen så fascinerende at tale med ham. Jeg var så nysgerrig og havde så mange spørgsmål – ser han sin familie, hvad får han tiden til at gå med, hvor tit får han besøg i kirken, hvordan laver han mad? Og ja, hans forældre og bror besøger ham, han bruger tiden på at redigere video på sin computer i kælderen under kirken, han får ofte besøg af de lokale, når de fx skal skrifte (han var også præst), og han har både et lille køkken og et badeværelse.

Så altså. Groningen ligger i Holland. Tæt ved Vadehavet. Byens universitet er det andetældste i Holland. Der bor en eneboer i en kirke lidt ude for byen. Og udsigten over byen oppefra er virkelig skøn. Groningen er en hyggelig, livlig by med masser af atmosfære, og vi blev en del klogere på vores tur. Nu har vi i hvert fald fået placeret byen på vores mentale verdenskort, og  vi kom hjem med en masse billeder, der – forhåbentlig – giver et godt indtryk af den hyggelige stemning i og omkring Groningen 🙂  (Vi fandt i øvrigt ud af, at navnet udtales sådan her – og nej, det lyder ikke sådan, når vi siger det).