Nogle får tatoveringer for at mindes en rejse, andre køber tasker for at fejre en større begivenhed. Der er mange måder at huske og markere oplevelser på. Vi samler f.eks. på en hel del souvenirs. Rygsækkene blev fyldt til bristepunktet på denne tur, ligesom vi også fik samlet en hel del sammen forrige gang fra Sydamerika og USA. Men udover de klassiske og typiske souvenirs samler jeg også billetter, kvitteringer og andre småting sammen. Undervejs på hele turen har jeg haft en lomme i min rygsæk, dedikeret til ting, jeg ville sætte i min bog, når vi landede i Danmark igen. Det fik jeg så lejlighed til, da vi brugte to måneder i Sønderjylland for nylig, og nu tænkte jeg, at jeg ville dele bogen med jer her. Vi har tidligere tippet om bogen her på bloggen. Det er en My Life Story, som kan bruges som en slags scrapbog og dagbog, og siden jeg fik min af Anders for nogle år siden, har jeg hygget mig med at gemme diverse alternative souvenirs fra de steder, vi har besøgt rundt omkring i verden. Der er bl.a. billetter til vores første baseball-kamp, billetter til diverse museer, kvitteringer fra gode madsteder, vi har spist, favorit-billeder af os og en hel masse andet.
Jeg elsker at gemme oplevelserne på den måde også. For de er jo også tilstede i vores souvenirs, men at have sådan en hel bog fyldt med gode minder om fantastiske oplevelser, er altså også et hit.
Denne gang har vi samlet alle vores boardingpasses sammen, biografbilletter, kvitteringer fra god mad, adgangsarmbånd til Skygarden på Bali, billetter til templer, Kreml i Moskva, metrokort og madbilletter fra Japan. Og en hel masse andet!
Hvordan gemmer I jeres oplevelser? Mindes I dem også igennem souvenirs eller får I fremkaldt billeder fra jeres oplevelser? Vi har faktisk både souvenirs, billedmagneter og så den her scrapbog. Hvis det skulle ske, at vi glemte alle vores gode oplevelser, har vi da en hel del til at minde os om dem 😉
10 kommentarer
Jeg tror da vist jeg skal have anskaffet mig sådan en bog. Selv har jeg en lille bog for hver tur, jeg har været på, fyldt med noter, billetter og kvitteringer, så denne her kunne være en super fin måde at få samlet det hele på (:
Camilla | http://cammi.dk
Jeg har i hvert fald virkelig været glad for min! Det lyder nu også hyggeligt med små bøger fra hver tur 🙂 Kan sjældent nænne at smide nogle kvitteringer, boardingpasses eller billetter væk, og så er det også lidt rart at have alle minderne samlet på den måde også 🙂
Jeg gemmer også altid boarding pass, busbilletter osv. Jeg synes det er så hyggeligt at gå i gennem en gang i mellem 🙂 Jeg køber også magneter, et par souvenirs og så gemmer jeg altid den mindste pengeseddel, som jeg kan finde i hvert fald jeg har besøgt 🙂
Det er nemlig virkelig hyggeligt! Bliver mindet om så mange gode oplevelser ved at kigge den den igennem 🙂 Og nu hvor du nævner pengesedler, kunne det godt være, jeg skulle sætte dem, vi har med hjem ind i bogen også. Det er altid lidt sjovt at se, hvordan de er forskellige fra land til land. Magneter og øvrige souvenirs er vi også helt med på! Åh, jeg savner alle vores ting nu 😛 Langt de fleste står stadig opbevaret hos min forældre nemlig.
Det er det! Ja, gør da endelig det 🙂 Jeg synes pengesedler er sjove, ofte er der jo et pænt motiv af en kendt attraktion i landet eller noget natur. Den sjoveste er nok den jeg har fra Bolivia, der er en mand på som ligner David Bowie 😛 Haha, det kender jeg godt. De fleste af mine ting står hjemme hos min bror, det har de gjort siden jeg tog til Asien i oktober og de kommer nok ikke hjem til mig før januar eller april næste år! Det er lidt vildt! Jeg glæder mig til at se hvor lidt jeg egentlig har savnet når jeg finder det frem igen 😉
Nu fortryder jeg helt at hverken bogen eller pengene er kommet med til København, for jeg får helt lyst til at lave mere scrapbog fra vores rejse 😉 Det lyder sjovt med pengesedlen fra Bolivia! Det lagde jeg slet ikke mærke til, da vi var i Bolivia. Til gengæld gav pengene os madforgiftning dengang 😛 Haha. Kan godt forstå, du også glæder dig til at blive genforenet med dine ting igen. Vi fik et lillebitte læs over (to store sække + en lille plastikkasse) over i går, og det er rart endelig at have et ekstra par sko og nogle tæpper til de kolde dage 🙂
Jeg plejer også at gemme billetter og sådan noget undervejs, men ender oftest med at smide det ud, når jeg kommer hjem, så det er egentlig ret fjollet at jeg slæber rundt på det 😛 Måske jeg skal anskaffe sådan en bog, så jeg kan udnytte at jeg alligevel samler det sammen.
Jeg har også flere gange haft planer om at lave en fotobog, når jeg har været på længere ture, men det er aldrig lykkedes mig at få gjort noget ved det 🙂
Haha, ja, så er det da lidt fjollet at slæbe rundt på 😉 Men så længe intentionen er god. Jeg er virkelig glad for min bog og synes det er sådan en hyggelig måde at gemme mindernes på.
En fotobog lyder virkelig også som en god ide! På den måde får man nok oftere bladret igennem sine billeder, end hvis de bare lå på computeren
Ja, præcis. Det er alt for sjældent, jeg får set på mine billeder, når de bare ligger på computeren! Og fotobøger gør det også meget nemmere at vise billederne til folk (hvis man ikke lige har en blog 😉 ).
Det kan være jeg skal tage mig sammen til at få det ordnet, når jeg engang får ferie 😀
Det er rigtigt! Så kan lige stikke gæsterne en hjemmelavet billedbog, hvis de vil se billedere fra ens tur 🙂 Det er lidt mere diskret end at stille det helt store an med diasshow og foredrag 😉 Haha. Jeg tror, vi skal have kigget på en plakat med vores billeder, når vi engang finder et lidt mere permanent sted at bo. Det kunne være fedt at have oplevelser omkring sig på den måde!