Jeg tror ikke rigtigt vi har fået uddybet herinde hvorfor vi egentlig tager afsted nu og ikke venter. Det kan måske virke lidt fjollet, at vi tager orlov fra hver vores studier for at tage ud at rejse, for hvorfor ikke vente til vi er færdige? Hvis vi ikke havde rejst sidste år og hvis vi ikke tog afsted igen i år, ville jeg have været færdig med min kandidat næste sommer. Det er lidt skræmmende. På en eller anden måde har jeg slet ikke lyst til at være færdig – ikke fordi jeg vil være evighedsstudent, slet ikke, jeg synes bare ikke jeg er klar til at stå på den anden side. Jeg vil gerne opleve og lære endnu mere om ikke bare det faglige på studiet, men også mig selv og verden. Og hvilken bedre måde end at gøre det ved at rejse? Tidligere på måneden snakkede vi om hvordan det at rejse kunne gavne ens fremtidige job – heldigvis er der nemlig masser af måder at fremhæve rejserne som noget lærerigt fremfor et tomt hul i ens CV. Vi har også snakket om hvordan den her artikel faktisk var startskuddet på at udleve vores drøm om at rejse afsted uden returbillet. Vi har altid haft lysten til at tage afsted på ubestemt tid, men det har aldrig passet ind. Men hvornår passer sådan noget egentlig ind?
Når jeg sidder og forsøger at skrive nogle ord om hvorfor vi egentlig har valgt at tage afsted nu, virker det lidt svært. Det var egentlig nogle tanker der startede tidligere på ugen, da jeg læste i Roadmap-bogen, jeg fik bare ikke skrevet tankerne ned med det samme. Og her dagen efter valget virker det nærmest politisk med sådan en overskrift 😉 Det er det ikke.
Well, jeg vil alligevel gøre forsøget. Og et godt sted at starte er måske med citatet: “Nothing will ruin your twenties more than thinking you should have your life together already”. Det skræmmer mig når jeg tænker over hvad jeg vil med mit liv, for jeg ved det ikke. For 10 år siden troede jeg (og håbede på), at det var sådan noget man selvfølgelig vidste som 25-årig. Jeg er snart færdig med at være 25 år og fylder 26 i september, og jeg ved stadig ikke hvad jeg vil. Jeg ved nærmest heller ikke hvad jeg ikke vil. I hvert fald ikke når det drejer sig om arbejde. For jeg ved godt at jeg elsker at rejse, og at jeg har lyst til at rejse hele jorden rundt med Anders. På en eller anden måde er det bare som om det ikke er en godkendt plan; at rejse jorden rundt i sluttyverne? Vi gør det alligevel, for vi har begge lyst til at få en masse erfaringer, lære og opleve ude i verden.
Det kan godt være at jeg stadig ikke kan svare på spørgsmålet om hvad jeg vil med mit liv, når vi kommer hjem, men i det mindste har vi sammen udlevet en drøm og gjort det vi havde lyst til. Og som citatet jeg delte fra Roadmap-bogen tidligere på Instagram siger: “If you’re not lost, you’re not much of an explorer”. Jeg føler mig virkelig fortabt nogle gange, at jeg er faret vild i livet. Og det gider jeg sgu ikke rigtigt føle længere. Som debatøren i artiklen skriver: “Livet skal give mening, ellers er der noget, du har misforstået. Mening lander, når du går ud og tager det, du drømmer om.” – Jeg tænker at det er nu vi skal finde en mening og gøre det vi drømmer om. Og det er i den grad at rejse ud i verden, møde nye kulturer, falde i snak med mennesker og høre deres historie, opleve og udforske. Det er ikke sikkert det hjælper eller løser noget som helst, men i det mindste har vi gjort forsøget 🙂
Det var lidt nogle tunge ord på sådan en regnvejrs-fredag. Går I rundt med nogle af de samme tanker? Hvad er jeres drøm? Hvad har I lyst til? Ved I hvad I vil? Det kunne være fedt at høre jeres tanker om det.
Jeg er lige kommet hjem fra det eneste rigtige at lave på sådan en dag som i dag – cheesecake og kaffe med en sød veninde. Og nu skal resten af aftenen bare bruges på afslapning. God fredag og god weekend til jer 🙂
6 kommentarer
Jeg kender SÅ godt til dine tanker! Og det til trods for, at jeg er ca. 10 år ældre 😉
Jeg har aldrig rejst ud uden returbillet for at rejse, men til gengæld har jeg jo flere gange rejst ud uden returbillet for ikke umiddelbart at vende tilbage 🙂
Det er et eventyr hver gang, og selvom jeg i dag arbejder med noget som jeg er glad for og synes er spændende, så betyder det absolut ikke, at jeg har “fundet ud af” hvad jeg vil arbejde med resten af mit liv. Det betyder uendeligt meget for mig, at jeg i stedet har gået efter at uddanne mig og vælge arbejde, som giver mig de bedste muligheder for at fremover fortsætte mit eventyr i nye lande.
Jeg tror som dansker, at man ret nemt kommer til at “sammenligne” sig med normen, som er at uddanne sig, finde en partner, få et godt job, få et hus, få et barn, og så ellers være lykkelig hvad end det betyder (sat lidt (ret meget) på spidsen). Det betyder, at der er mange, som finder det meget svært at gøre noget andet end det eller bare i et andet tempo, måske med et andet fokus. Det kræver lidt mere at være anderledes hvis omverdenen synes du er sær 😉
Men hvis det er drømmen, så mener jeg, at man er nødt til at gribe den! Nødt til, fordi der måske ikke er andre meninger med livet end at være lykkelig, og det er i sidste ende kun dig selv, der kan vurdere hvad det er for DIG 🙂
Lidt vrøvlende smøre, undskyld 🙂 Jeg synes i bund og grund bare, at det er fantastisk, at I har lyst til noget i livet, og så går efter det. Det er meningen ifølge mig – ikke andet 🙂
Åh, på en eller anden måde er jeg glad for at vi herhjemme ikke er de eneste der har det sådan, men på den anden side er det jo egentlig også super øv at tankerne fortsætter 😉
Det må alligevel også sætte nogle tanker i gang sådan at flytte udenlands uden planer om at vende tilbage. Kan virkelig godt forestille mig at det er noget af et eventyr!
Jeg har faktisk slet ikke tænkt så langt i forhold til om min uddannelse giver mig mulighed for at arbejde i udlandet – men omvendt ved jeg heller ikke om det er det jeg vil?
Jeg tror helt sikkert du har ret i forhold til det at sammenligne sig med den gængse opfattelse. Der er ligesom en fælles forståelse for en opskrift på livet, men jeg tror bare vi herhjemme har fundet ud af at det nok ikke helt er sådan det kommer til at blive for os.
Nu ska vi i hvert fald gribe vores drøm og udleve den, og så må vi se hvad der sker bagefter. Tusind tak for din kommentar, Camilla! Slet ikke vrøvlende – det gav bestemt mening, og ja, det er egentlig rart at vi faktisk har lyst til noget i livet og så forsøger at udleve det 😀
Der findes ikke en bedre begrundelse for at nu skal det være!
Vi er helt enige, Sofie! Hvis det kan lade sig gøre og man har lyst, er der ingen grund til at blive hjemme 😀
Jeg kan virkeligt godt følge dig, Laura. Jeg er lige to år ældre og er kommet over “på den anden side”. Blev færdig med uni for et år siden og fandt et arbejde, jeg er glad for efter nogle måneder.
Men jeg ved stadig ikke, hvad jeg vil. Jeg tror, at man i midten og slutningen af 20’erne ofte definerer, hvad man vil udfra, hvad man vil arbejde med. Det er meget naturligt, siden mange bliver færdiguddannet på det tidspunkt og derfor netop skal til at tænke: Hvad nu? Hvad skal jeg så? Hvad vil jeg?
Når jeg siger, at jeg ikke ved, hvad jeg vil, så passer det ikke helt. Jeg ved, at jeg vil rejse, at jeg vil spise mig igennem det meste af verden, at jeg vil begynde at se den nye sæson a OITNB, og at jeg vil læse Stillidsen færdig (jeg er også i gang). Jeg ved ikke, hvad jeg vil arbejde med resten af mit liv, hvor jeg ender med at købe hus/lejlighed, eller noget andet der ligger tre år hen i fremtiden. Men det er egentligt også okay 🙂
Hvor er det dejligt at du fik arbejde så hurtigt efter! Jeg er godt nok spændt på hvordan det går, når jeg skal til at søge arbejde om nogle år. Men det afhænger selvfølgelig også efter hvor vi vælger at bo og sådan 🙂
Jeg er i øvrigt helt med på at spise vej igennem verden, Orange Is The New Black og Stillidsen (den er god, men jeg synes godt nok den er svær at komme igennem, synes jeg…) 🙂