Der har været lidt stille fra vores side de sidste par dage, men vi havde lige brug for at trække stikket ud og forsøge at fordøje hele oplevelsen fra i tirsdags. Det jeg husker mest fra selve overfaldet, er panik og frygt, og det er egentlig også det jeg har følt mest siden. Der har ikke skulle meget til før jeg brød sammen; en voldsom bevægelse i en motorcykel-taxa, grinende politibetjente der ikke lod til at tage os seriøst, flashback til knivene og de fire mænd i mørket – endda den video vi lagde op på Instagram forleden, hvor man kan høre bølgerne fra havet, gav mig ondt i maven, fordi lyden af bølgerne mindede mig om episoden på stranden.
Vi har snakket en del om det, selvfølgelig, og jeg er simpelthen så taknemmelig for at de ikke gjorde os fysisk fortræd. Jeg kan ikke huske at de har rørt mig for at mærke efter værdigenstande, men de var ikke blege for at kropsvisitere Anders og tømme alle hans lommer. Jeg har tænkt på om der var noget jeg kunne have gjort anderledes, fortrudt jeg ikke lod kameraet blive hjemme, som jeg overvejede inden vi tog afsted, men der er ikke noget at gøre ved det nu. Vi har forsøgt at fokusere på de positive ting der trods alt er; at jeg ikke havde min telefon med, at vi ikke havde computeren med, som vi ellers har gjort ofte, fordi vi har følt os mere trygge ved at have alle vores værdigenstande på os istedet for liggende på et hostel.
Det hjalp at vi torsdag kom tilbage til Piura, som vi ellers forlod forrige fredag. Forsikringen sørgede for overnatning til os, og vi har brugt al tiden på hotellet. I dag, lørdag, flyver vi videre til Lima, og i nat går turen først til Dallas i USA og derefter Newark. Sammen med forsikring og krisepsykolog vurderede vi at det var bedst at komme videre, og vores rejseplan er derfor ændret, således at vi tager til USA to uger før tid. Efter den afklaring kom der meget mere ro i mit hoved, fordi jeg kunne se frem til at forlade Peru, og vi kan forhåbentlig forsøge at lægge oplevelsen bag os.
Det har været rart at skrive alle tanker og overvejelser ned både her på bloggen, men også til familie og venner derhjemme. Tusind tak til alle jer der har skrevet både på Facebook, Instagram og her på bloggen! Det var bestemt ikke en del af planen, det her, men nu er vi på vej videre, og forhåbentlig går resten af turen smertefrit.
Rent praktisk har vi ændret vores billeje, og så snart vi henter bilen på mandag, sætter vi kursen mod en kamerabutik, så vi kan få købt et nyt kamera. Det har været mærkeligt at skulle undvære de sidste dage, og selvfølgelig skal de sidste to måneder af vores tur foreviges 🙂
Lad os krydse fingre for at resten af vores eventyr forløber uden dramatik og røveri!
English: Two weeks before we originally planned, we’re on our way to the States. I’m looking forward to leaving the robbery behind and hopefully the rest of the trip will be full of positive experiences.
8 kommentarer