Den 1. januar brugte vi aftenen i biografen i Adelaide, hvor vi så Star Wars. Dagen efter sad vi ude midt i ingenting og nød en smuk solnedgang med kænguruer hoppende omkring os. Noget af det Australien gør godt, er kontraster. De oplevelser vi har haft, de landskaber vi er kørt igennem, de udsigter vi har set – de har allesammen været så kontrastfyldte i forhold til hinanden, at det er svært at begribe, at det alt sammen er foregået inden for bare én landegrænse.
På årets første lørdag pakkede vi bilen godt sammen og satte med en fyldt tank kursen mod den australske outback. Planen var, at vi ville bruge de næste tre dages tid på at samle skønne oplevelse sammen, men hvad vi ikke vidste på det tidspunkt var, at det ville blive nogle af de bedste dage vi endnu har haft – ja, måske endda faktisk på hele turen.
På vejen fra Adelaide og ud i outbacken ændrede landskabet sig hurtigt fra at være grønt og frodigt, til at blive tørt og goldt. Nogle små byer dukkede op undervejs, men ellers var vi forholdsvist alene på vejen – ingen huse i vejkanten, ingen biler foran eller bag os. Bare os og god musik. I en af de større byer, Broken Hill, havde vi planlagt at købe ind til de næste dage, da indkøbsmulighederne ved vores destination ville være begrænset. Vi fyldte bilen godt op med drikkevarer, nødder, gulerødder og andet godt der kunne gøre det ud for morgenmad, frokost og aftensmad de dage vi planlagde bruge “ude bagved”. Det var altså være noget af en udfordring at planlægge måltider til mere end blot en enkelt dag, for vi havde ikke rigtigt mulighed for at opbevare noget på køl – i hvert fald ikke før vi to-tre timer senere landede i Wilcannia, hvor vi skulle bo.
Vi nåede frem lidt senere end planlagt, da vi undervejs også lige måtte vige for både emuer og kænguruer, som har det med at komme frem ved skumring og daggry. Vi gik også lidt i panik, da vi pludselig kunne se en del mørke skyer lige præcis over det område vi var på vej. Og er der noget der ikke er sjovt, når man camperer, er det regnvejr. til Heldigvis nåede vi at sætte teltet op i tørvejr og inden solen gik ned, og vi nåede endda også ud på solnedgangseventyr for at spotte endnu flere vilde kænguruer. Da vi kom tilbage til pladsen og vores telt, tryllede vi noget aftensmad frem og satte os til at lytte til alle de nye lyde, vi ikke havde hørt før. Ikke nok med at vi befandt os ude midt i bogstavelig talt ingenting, så var der også mange flere lyde end vi indtil da havde været vant til. Vi havde ingen mobildækning eller wi-fi, men til gengæld en stjerneklar himmel at sige godnat til, fremfor Facebook eller Instagram på mobilen, som – indrømmet – er en af de sidste ting vi normalt kigger på, før vi lægger os til at sove.
Da vi vågnede næste morgen og kravlede ud af teltet, blev vi lidt overraskede over, at vi pludselig var de eneste tilbage på pladsen. Det er åbenbart et populært sted at overnatte for kun én enkelt nat, men med alt det der er at opleve i området, er det godt nok synd kun at blive natten over og suse videre næste morgen.
Eftersom vi tog en del billeder, får I lige oplevelsen ad to omgange. De her billeder er fra turen derud og solnedgangen om aftenen, som nok er en af de flotteste vi har set!
Har I været ude i den australske outback eller drømmer I om det? Vi kan nok ikke løbe fra, at det lidt var en drøm for os at komme ud til den røde jord, de åbne landskaber og de øde landeveje, og hvor var det skønt at få det opfyldt.
16 kommentarer