Bali har været rolige dage. Udflugter til smukke strande. Afslapning på balkoner. Aftener med øl og bezzerwizzer. Grådige aber. Pæne solnedgange. Flot natur. Nudler og ris. Frugt i store mængder. Flagermus og gekkoer. Lange aftener med gode snakke og nye mennesker. Gåture på den varmeste tid af dagen. Fine rismarker. Mange grin. Kolde drikkevarer. Store bølger. Farverige surfbrætter. Fyldt med australiere. Søde hunde. Masser af templer. Og generelt bare virkelig varmt og solrigt taget i betragtning af at vi har været her i lavsæsonen.
Indtil videre er Indonesien det land vi har opholdt os længst i på vores tur, og det har været skønt at forholde sig til kun ét land – faktisk kun én ø – i de tre uger vi har været her. Vi har rejst rundt med min veninde hjemmefra, og det har været et dejligt afbræk med et par byture, en del hyggelige snakke og masser af grin.
I nat går turen videre til Australien, og vi er begge ret spændte på hvordan det kommer til at gå. So far har vi booket en bil til når vi lander i Cairns, og så forsøger vi os efterfølgende med vores første relocation car, som skal køres fra Cairns til Sydney. Når den tid kommer, så kryds lige fingre for at det går godt 😉 Og så må vi se hvor vi ender efter Australien. Selvom vi efterhånden har ret mange oplevelser med os i rygsækkene, er vi stadig klar på nye og endnu flere! Også selvom hjemveen så småt er begyndt at melde sig.
English: Our time in Bali has come to an end, and after spending around three weeks on this beautiful island, we’re ready to go to Australia. It’s been on our bucketlist forever, and we can’t wait to explore the big country down under. We are flying in to Cairns and have rented a car and hope to get a lot of great experiences from our roadtrip. Then we’ll see which countries we’re going to visit after Australia on our big trip around the world 😀 Any tips on what to see or where to go in Australia?
10 kommentarer
Godmorgen i to globetrotter 🙂 Det er nogle fantastiske foto i får taget.Nu er jeg igen nysgerrig 🙂 den lilla frugt med sorte kerner har jeg ikke set før ? 🙂
I får nogle oplevelser for livet som mange ikke kommer i nærheden af.
Og det må være dejligt lige at få lidt hjemligt på besøg selvom det så kan trække i hjemveen som du skriver.
Men uanset hvor man er i verden nærmer 1.dec sig og for første gang i mange mange år har Bo og jeg fået en fællespakkekalender af Nanna, Nikolaj og Rasmus så nu kan dagene ikke gå hurtigt nok til første pakke :person_frowning:
Hvordan bliver jeres december mon ? Det vil jeg prøve at følge med i på bloggen 🙂
Fortsat god tur fra faster Sanne
Godmorgen faster Sanne!
Hvor er det dejligt at du følger med og giver dig tid til at skrive en kommentar 😀
Tusind tak for rosen! Der har også været masser af flot at tage billeder af her på Bali, så kameraet har bestemt ikke ligget på den lade side.
Den lilla frugt er en dragefrugt, som vist fås med både hvidt og lilla frugtkød og så med kerner. Den smager faktisk ikke af så meget, men er vanvittigt flot at se på 😀
Det har virkelig været rart med besøg hjemmefra, og vi ville nok ikke have noget imod at tage med hende hjem på mandag for at sige hej til dem derhjemme og spise noget dansk mad 😉 Men nu venter Australien fra i morgen, og det bliver virkelig også en stor oplevelse, tror jeg!
Hvor lyder det hyggeligt med en pakkekalender! Vi lavede også en til mor og far for nogle år siden, som vakte ret stor glæde 😉
Jeg er også selv spændt på at se hvordan vores december og jul kommer til at se ud. Det bliver i hvert fald en varm julemåned, men det er australierne jo vant til, så mon ikke de har fundet en måde at få skabt noget julestemning alligevel 🙂
Håber I har det godt allesammen! 😀
KH
😉
😀
Turen fra Cairns til Sydney i bil har Frederik også taget med en kammerat – og det var en fantastisk tur. Er ret misundelig (som altid, når det handler om rejser og nye oplevelser) 😉
Har I en flybillet videre fra Australien eller tager I det som det kommer?
Åh, vi glæder os allerede helt vildt! Bare turen fra Cairns til Port Douglas var helt, helt fantastisk smuk! 😀
Vi sørger for at få taget en masse billeder til bloggen, så I kan følge med!
Vi har endnu ikke en billet videre fra Australien, så vi må se hvad det ender med efterfølgende. Lige nu har vi en bil til den 3., og så bytter vi til en bil, som skal køres til Sydney 😀
Og så sidder man herhjemme i kulde, småregn og blæst – Overhovedet ikke misundelig. :sweat_smile:
Haha, sorry 😛 Jeg håber billederne måske kan hjælpe lidt. Lige nu ville vi ikke selv have noget imod bare liiidt kulde, men det må man vidst ikke sige højt 😛 Haha.
Hej Laura.
Jeg skriver til dig her, da jeg så din kommentar hos Dittes blog omkring hendes overvejelser om at tage til Bali. Min mand og jeg overvejer også at tage til Indonesien i juli måned, men sidder faktisk med overvejelser om hvorvidt, vi hellere skulle tage til Vietnam. Jeg har selv været en måned i Thailand og elskede kulturen, maden, naturen og de rare mennesker,strandene, Bangkok, natmarkeder osv. Grunden til, at vi overvejede Indonesien var primært klimaet og også fordi de har nogle gode vandreruter på vulkaner. Men jeg kunne se, at du skrev, at du ikke var så vild med Bali igen. Jeg er faktisk også selv blevet lidt skeptisk – for det første synes jeg ikke strandene ser så fantastiske ud, som så mange andre steder i Asien, selvom det er det Bali er kendt for, og så er jeg også lidt i tvivl om der er lige så meget “autentisk” stemning? Hvad var din Asien yndling? Og vil du måske udbyde det med at du ikke var kæmpe favorit af Bali? 🙂 På forhånd, tusind tak! 🙂
Hej Lone! Velkommen til 🙂
Selvfølgelig vil jeg uddybe omkring vores oplevelse af Bali! Vi var på Bali i oktober efter at have rejst rundt i et par måneder, hvor vi bl.a. lagde vejen forbi Vietnam også (for anden gang). I forhold til andre steder, vi har rejst, var Bali ikke umiddelbart en favorit, som du nok kunne fornemme i min kommentar på Dittes blog 😉 Bali har uden tvivl meget at byde på, men som du også skriver, så er specielt strandene ikke ligeså fantastiske, som de ellers kan være i Sydøstasien. Der er mange flotte templer og naturområder at opleve på Bali, men vi ville nok foretrække at tage til Vietnam igen, hvis vi kunne vælge. Vi er mere vilde med vietnamesisk mad og kultur end balinesisk (og også prisniveauet, haha). Hvis man har tid og budget til at rejse rundt på Bali, tror jeg dog, at man kan komme hjem med nogle helt fantastiske oplevelse – som du også nævner, er der gode vandreture på vulkaner, og der er også fine muligheder for at dykke. Vi prøvede dog hverken kræfter med vulkantur eller dykning. Vi var der i tre ugers tid, og havde bl.a. nogle dage i Uluwatu og Ubud, og begge stadig var naturen virkelig flot. Øen gjorde dog ikke så stort indtryk på os, som f.eks. Vietnam har gjort – og det er nok også det land, der umiddelbart er vores favorit i Asien 🙂
Hvis du har flere spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive igen. Det skal slet ikke lyde som om man ikke kan få en god tur til Bali, for det er jeg sikker på, at man kan, men vi var bare knap så begejstret, som jeg kan se rundt omkring, at mange andre er 🙂 Når jeg læser med hos andre bloggere og f.eks. ser billeder på Instagram, kan jeg også sagtens se, hvor fantastisk Bali kan være – vi kom bare hjem med en anden oplevelse 🙂 Det føltes mere som om Bali var blevet en slags Mallorca/Ibiza, specielt for australierne. På en måde virkede det som om øen var blevet lidt for populær og på den måde havde mistet lidt af sin charme. Giver det mening?