Jeg tænkte at det kunne være meget hyggeligt at samle lidt op på hver måned i løbet af året – bare sådan gøre en lille status over livet, gode oplevelser og bloggen. Så det vil jeg gøre i det her indlæg!
Gode oplevelser: Vi lagde ud med børnefødselsdag først i januar, og da jeg endelig havde fået afleveret eksamensopgave, fik vi ændret lidt layout herinde på bloggen. Alt i alt har det været en dejlig måned med både studie, arbejde og ferie. Og så har vi altså også haft en helt voldsom udlængsel. Det hjælper ikke så meget, når solen ikke skinner så tit 😉
Film vi har set: Vi har været i biografen en enkelt gang i januar, hvor vi fik set Hobitten. Ikke verdens bedste film oplevelse, men heller ikke den dårligste. Herhjemme har vi endelig fået set De Urørlige, og den kan virkelig anbefales!
De tre mest læste indlæg: Selvfølgelig har de indlæg, der er udgivet i starten af måneden, haft en længere levetid og dermed også større mulighed for flere views. Alligevel synes jeg det er lidt hyggeligt at kigge tilbage på de mest læste indlæg i løbet af januar.
– American Snacks – Jeg skal i hvert fald være den første til at sige JA TAK til en billig omgang Ben & Jerry’s.
– (Travel) plans for 2015 – Vi løftede lidt sløret for hvor vi godt gad at turen gik hen i 2015. Jeg krydser stadig fingre for at det kan lade sig gøre!
– Om at huske at tage billeder af hinanden – Vi har forsøgt at inkludere lidt flere billeder af os herinde på bloggen, og den fik i hvert fald ikke for lidt i det her indlæg, haha.
Vores favorit indlæg: Jeg var selv ret glad for indlægget om at rejse sammen, og det indlæg Anders nok kan huske bedst, er videoen fra Albuquerque Balloon Fiesta, eftersom han brugte ret mange timer på at klippe det sammen 😉
Gode indlæg andre steder: Nu er det primært mig der læser blogs herhjemme, så jeg har været ved at kigge på Bloglovin’, for at se hvilke indlæg jeg har liket i løbet af januar.
– Manja Chavy: 10 fun facts om Frankrig #2 – Jeg er ret begejstret for Manjas blog. Specielt når hun skriver om forskellene mellem Danmark og Frankrig, hvor hun bor, som hun gjorde i det her indlæg.
– Shinimichi: Reaching for the stars – Jeg er helt betaget af det billede Michelle og Sheena har lagt op i det her indlæg. Det er så fint!
– TravelingMama: Raising A Traveling Tribe – Jeg har fulgt med hos Tina Fussell og hendes familie i noget tid efterhånden. De er lige kommet tilbage til Danmark efter et halvt år i USA, og her skriver hun lidt om udfordringerne med at finde sig til rette i sit eget hjem igen efter at have været væk.
Månedens instagrammer: Jeg følger ret meget med på Instagram, og derfor tænkte jeg at jeg også ville fremhæve én af dem jeg særligt har fulgt med hos i løbet af måneden. I januar har det været Cindy, som har bloggen Office Wanderlust. Hun er netop taget ud i verden, hvor hun startede i Afrika og nu er på vej mod Indien. Spændende!

Februar bliver en del anderledes end januar; ingen ferie, men praktikstart i stedet. Det skal nok også blive godt! Faktisk har vi slet ingen planer for februar, andet end studie og praktik. Det kunne nu være rart at have et eller andet at se frem til.
Hvad siger I til den slags indlæg? Og hvordan har jeres januar været?
English: A little recap of the first month in 2015. January has over all been pretty good to us. There’s been some exams, but also time for birthday celebrations, walks, movies and delicious food. Hope your January has been good too!

8 kommentarer