Det roder rigtig meget i mit hoved i de her dage – både fordi jeg har ligget syg, men også fordi der lige pludselig er en masse voksenting der skal tages stilling til og besluttes. Hvis man kunne sætte voksenlivet på pause, kunne det egentlig være meget fint. Bare lige for weekenden? Desværre. Der er ikke noge anden vej udenom end at gribe tyren ved hornene og komme i gang. Heldigvis har vi ingen planer for weekenden andet end en tiltrængt datenight i aften. Det betyder at jeg har hele lørdagen og søndagen til at rydde op i mit rodede hoved, og lige nu sidder jeg også at forsøge at samle trådene. Jeg har sat mig godt til rette med en kaffe fra min julegave og med den her på repeat. Det burde skabe gode rammer for at kunne redigere billeder, skrive tekster, beslutte og hvad der ellers skal gøres.
Hvor er det egentlig også vildt så meget friske blomster kan hjælpe på humøret! Desværre ser de her tulipaner ikke så friske ud længere, men farverne hjælper stadig.
Hvordan ser jeres hoved ud for tiden? Haha, egentlig et virkelig mærkeligt spørgsmål 😀 Jeg håber i hvert fald at I får en dejlig weekend – trods sne og eventuelle rodede hoveder ligesom mig (hvad sker der i øvrigt for at det sner i slutningen af marts?!) 🙂
Vi er i øvrigt lige begyndt på serien Lilyhammer herhjemme efter opfordring fra Anders’ storebror, og den anbefaling giver vi lige videre! Den er i hvert fald en oplagt mulighed for at få koblet fra og stemple ud, når hovedet bliver for rodet. Den ligger på Netflix, og der er vidst allerede 3 sæsoner, så der er masser af mulighed for tidsfordriv til weekenden, haha.
English: It’s Saturday! Aaaand we have a lot of things that need to be done and that have been not hight prioritized lately. Well, with music in my ears and coffee in my cup we can make it work! Have a nice weekend 🙂
4 kommentarer
Jeg om nogen kan nikke genkendende til et ‘rodet hoved’ i disse dage. Beslutninger, voksenliv, prioritering, osv. osv.
Lørdag aften står i hyggens tegn, hvor alt er sat på pause!! Frederik har mandeaften med gutterne, så min aleneaften skal nydes: jeg skal gense Project Runway, hækle og spise hjemmebagte hindbærsnitter. Mormor, much? 😉 Men tror det er vigtigt at man lige kan sætte tingene der normalt kører rundt i hovedet på pause, blot for en aften om ikke andet.
Åh ja, ovenpå dit indlæg i går, kan jeg godt forstå at dit hoved også er lidt rodet i de her dage – jeg håber det hjælper at koble af i aften. Det lyder i hvert fald som om du har alle ingredienser klar til en perfekt alene-aften. Mormor eller ej 😉 Jeg ærgrer mig lidt over at vi slet ikke har noget sødt i huset nu hvor jeg læser om dine hindbærsnitter, haha. Jeg har endda tømt ud i de allersidste amerikanske snacks i eftermiddags…
Uff, ja tak til at sætte voksenlivet på pause et øjeblik! Jeg kom lidt sent i gang med min bachelor (i forhold til andre min alder), så jeg skal have taget beslutning om hvilken kandidat der skal ligge på 1. prioriteten inden 1. april. Det giver også lidt rodede tanker, især når en mulig 1. prioritet ligger i Kbh, mens den næste i rækken ligger i Aalborg. Decisions, decisions.. Godt med weekender, hvor der ikke er for mange planer. 🙂
– Lea
Åh, jeg havde godt nok også lidt problemer med at beslutte mig om den der kandidat. Det er rart når beslutningen er taget og man har valgt, men jeg kan godt forstå at det giver lidt rodede tanker indtil det er overstået. Det lyder også som noget af en beslutning, når det også afgør hvor du skal bo mens du læser kandidaten =/ Jeg håber det lykkedes og at det hele flasker sig som du gerne vil have det, Lea 😀