Lige for tiden går dagene med at pudse næse og skabe frie luftveje. Jeg er blevet lagt ned af den halvårlige forkølelse, og i forhold til sidste gang jeg var ramt, som var mens vi var i La Paz, så priser jeg mig lykkelig for at vi nu er nede i normal højde. Man kan jo ingenting når man er forkølet i La Paz, hvor luften er tynd og bakkerne uendelig. Ikke at jeg føler at jeg kan særlig meget nu… Jeg glemmer lidt hvor irriterende det faktisk er ikke at kunne trække vejret igennem næsen, og jeg GLÆDER mig til forkølelsen er væk!
Indtil da bruges det meste af tiden under dynen med en god bog eller en god serie – heldigvis er jeg bagud med en del gode serier, så jeg har masser til gode.
Hvis I mangler lidt af more jer over, opdagede vi i øvrigt tidligere i dag, at dyr kan have down’s syndrom. Jeg aner ikke hvordan samtalen lige pludselig blev drejet ind på det, men vi måtte lige google, og her er et billede til jeres torsdag aften. Det er jo verdens sødeste tiger!
English: I’m stuck inside with the first cold of the year – and I feel thankful for NOT being in La Paz right now. When we first came to La Paz last summer, I had caught a cold, and if it wasn’t hard enough for me to breath and walk around because of the altitude, the cold definitely made it worse.
4 kommentarer