Ja, jeg kan altså godt se at man har lidt travlt, hvis man gerne vil nå at besøge et nyt sted hver uge, når vi allerede er nogle uger inde i 2015. Anyways – jeg faldt over en artikel fra The New York Times med 52 places to go in 2015. Faktisk var det sommelieren fra Gustu, der delte den på Facebook, fordi Bolivia (og Gustu!) er nævnt på listen som nummer 8. Ret godt klaret alligevel!
Jeg har valgt nogle af stederne ud fra listen, som jeg rigtig godt gad besøge i løbet af året – ikke at det kommer til at ske, desværre 😉 Men man har vel altid lov at drømme?
CUBA
Jeg gad rigtig godt besøge Cuba på et tidspunkt! Det hjalp slet ikke på det, da Cathrine fra ROCKPAPERDRESSES viste fine billeder forleden fra hendes tur i december 2013. Er der nogle af jer der har besøgt Cuba? Landet ligger placeret som nummer 2 på The New York Times’ liste.
SINGAPORE
Jeg har en lille drøm om at vi kan inkludere Singapore som en del af en tur rundt i Asien endnu engang. Da vi var i Sydøstasien i 2009/2010 var det via Kuala Lumpur, men jeg ærgrer mig lidt over at vi ikke kom forbi Singapore i samme omgang. Den må vi ha’ til gode! Og så ligger Singapore i øvrigt som nummer 6 på NY Times’ liste.
TANZANIA
I så lang tid jeg kan huske, har jeg gerne ville besøge Afrika – og nærmest underordnet hvilket del af Afrika. Jeg vil bare gerne på safari og opleve the big 5. Er det for meget forlangt? Haha. Tanzania er nummer 17 på listen.
SRI LANKA
Jeg har egentlig ikke rigtigt haft Sri Lanka i mine rejsetanker, men i takt med at det synes mere stabilt i landet, har jeg lidt fået øjnene på for hvad Sri Lanka egentlig har at byde på; masser af fantastisk natur at dømme ud fra de billeder jeg har kigget på. Landet er placeret som nummer 22 på NY Times’ liste.
AUSTRALIEN
Hvis det ikke var så forbandet dyrt at flyve til Australien, så var det nok inkluderet i nogle af vores rejseplaner indenfor en overkommelig fremtid. Jeg gad virkelig godt dykke ved Great Barrier Reef og generelt bare gå rundt og lytte lidt til den australske dialekt 😉 Byen Adelaide i Australien er placeret som nummer 24 på NY Times’ liste.
Nogle af stederne på listen har vi allerede fået besøgt – nemlig Bolivia, det nordlige Peru og New York. Men der er jo stadig langt op til alle 52 destinationer 😉 Hvilke destinationer håber I at få besøgt i 2015?
English: Some days ago I found an article from The New York Times with 52 different travel destinations to visit in 2015. I’ve selected some of the destination I would like to visit in 2015 – but let’s be honest. It’s more travel dreams than realistic travel plans, but if we can’t dream, then what do we have 😉
2 kommentarer
Ih al den inspiration hjælper ikke på den voksende udlængsel! 😉
NYC er allerede booket og dermed en destination for 2015, men derudover tænker vi enten Berlin eller Amsterdam i sommerferien, bare et lille smit. OG så har jeg for sjov kigget lidt på en mini-rundrejse henover 2 uger. Turen kunne fx. gå til Shanghai, Taiwan og Hong Kong. Især Taiwan står højt på min liste over steder jeg gerne vil til snart. Men egentlig også Singapore, så måske det skulle være det i stedet for Hong Kong? Hmm… Turen er dog stadig mere en drøm end en plan. Men jeg håber på måske at komme på en Asien-tur no matter what til efteråret, hvis økonomien og tiden tillader det.
Haha, ej det kan jeg godt se! Jeg har virkelig også en voldsom udlængsel lige for tiden, og det hjalp bestemt ikke at kigge på alle de spændende destinationer 😀
Med NYC som rejsedestination, kan året kun blive godt, tænker jeg 😉 Hehe. Berlin og Amsterdam lyder heller ikke dumt! Jeg har endnu ikke besøgt Amsterdam, men kun hørt godt om det. Det kunne være fedt! Og så håber jeg altså at tid, økonomi og så videre tillader et gensyn med Asien! Det kunne da være lækkert 😀