Jeg er jo seriøst bagud med mine Project 365-opdateringer. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er fordi jeg synes det er knapt så spændende at skrive om eller hvorfor. Anyways, jeg kan stadig godt li’ at tage billeder hver dag. Tanken om at jeg har billeder fra hver eneste dag det sidste halvandet år, er altså lidt hyggelig. Jeg kan ikke bruge dem til meget lige nu, men mon ikke det bliver sjovt at kigge tilbage på some time?
Hvordan har I det egentlig med de her opdateringer? Ligegyldige eller et hyggeligt indblik i vores hverdagsliv? Giv endelig lyd!
Well. Nu er der i hvert fald billeder fra uge 11 og 12. Jeg ved selvfølgelig godt at vi allerede er i uge 15 og endda snart på vej ind i uge 16, og det gør måske at billeder ikke er heeelt så aktuelle længere. Hvad der dog er aktuelt, er at jeg pt sidder i sofaen (jep, det gør jeg tit når jeg skriver indlæg, haha) med en let fordøjelig film i tv’et og masser af slik i skødet 😉 Jeg er fan!
UGE 11
Mandag den 9. marts
Det blev til et billede af en orchidé fra praktikstedet, fordi den så pæn ud. Ja, det var nok mest for at huske at få taget et billede, indrømmet 🙂
Tirsdag den 10. marts
Og så kom der sørme to billeder af næsten samme motiv i træk. For nøjagtig en måned siden tog jeg nemlig billeder af vores egen orchidé hjemme i vinduet. Jeg bliver ret glad når det lykkedes mig at få ting til at gro, og specielt det at gå orchidéer til at springe ud, føler jeg er noget af en bedrift 😉
Onsdag den 11. marts
De første tegn på at foråret begyndte at melde sin ankomst! Åbent vindue og blå himmel 😀
Torsdag den 12. marts
Når torsdag bliver en god dag og afsluttes med take away at home. Nogle gange smager det bare bedre, når det nydes derhjemme med håret oppe og afslapningstøj på.
Fredag den 13. marts
Fredag den 13. blev slet ikke så slem – jeg havde endda god tid til at lave en fletning inden jeg skulle afsted. Sådan noget kan gøre mig helt glad! – selvom jeg efterhånden når at få krampe i armene inden jeg er færdig. Mit hår trænger seriøst til en klipning!
Lørdag den 14. marts
Det blev en tur til forstæderne, og det er bestemt heller ikke at kimse af! Selvom billedet egentlig bare er af nogle klodser, tror jeg faktisk det er min favorit i denne omgang på grund af farverne og de forskellige dybder.
Søndag den 15. marts
Langsom morgen kræver god morgenmad! Det er ikke altid jeg er fan af blødkogt æg, men engang imellem sker det at jeg hopper med på vognen.
UGE 12
Mandag den 16. marts
Jeg har i lang tid gerne ville lave knækbrød, og mandag for nogle uger siden blev det til en realitet. Jeg forsøgte mig også for nogle år siden, hvor det faktisk også blev en overraskende god succes. Det gjorde det også denne gang i øvrigt. Måske man skulle gøre sig lidt mere i det?
Tirsdag den 17. marts
Sjovt nok kan jeg ikke engang huske om det var her jeg var forkølet eller ej. Jeg tror det. Billedet blev ikke helt så vellykket, så derfor blev det til sort/hvid i redigeringen 😉
Onsdag den 18. marts
De længere lyse timer blev udnyttet til at få taget et billede af henholdsvis en souvenir fra vores baseball-oplevelse i NYC i sommers og min bachelorgave fra min familie. Ja, fuglen er blevet flyttet siden sidst.
Torsdag den 19. marts
Er der noget der kan gøre mig ekstraordinært glad i hverdagen, er det blomster og solskin. Normalt prioriterer vi ikke blomster, selvom det er fristende. Hvorfor der blev købt blomster den her uge, løfter vi snart sløret for 😉
Fredag den 20. marts
Der er de billeder der er pæne, og så er der de billeder der er mere øjebliksbilleder fra hverdagen. Det her hører til sidste kategori, hvor jeg tog et billede af at jeg sad og så solformørkelsen fra Færøerne, haha.
Lørdag den 21. marts
Nogle billeder bliver til ret tilfældigt – som f.eks. det her, hvor jeg ved et tilfælde kiggede ud af vinduet og blev mødt af et ret fint billede. Synes i hvert fald selv at det var et billede værdigt, sådan som solens stråler kun ramte bygningen og ikke resten af omgivelserne.
Søndag den 22. marts
Endnu flere blomster, dog nogle knap så glade blomster 😉 Ikke længere i hvert fald. De nåede heldigvis at være pænere da de skulle bruges.
Og sådan gik endnu to uger her på matriklen. Jeg er stadig ikke for god til at tage kameraet med uden for hjemmets fire vægge. Mest fordi vi ikke har noget ordentligt at transportere det rundt i og fordi det er så tungt – selvom det jo selvfølgelig ikke afholdte mig fra at gå rundt med det i f.eks. Lima, da vi var afsted 🙂 Måske er det bare dårlige undskyldninger altsammen.
English: A few photos from two weeks in March. I’m really behind with updating on these Project 365 posts, but I do like to have them, so I think I’ll still keep on taking a photo each day.
2 kommentarer
Jeg får også stadig taget et billede hver dag – men det der med at få dem redigeret og udgivet – det er altså bare lidt sværere. Nu vil jeg til at udgive en måned af gangen – bare for at indhente noget af det tabte 🙂
Ej hvor godt at høre, Vibe! – altså at du stadig holder ved. Det er nemlig også lige præcis det med at gå dem redigeret og udgivet, jeg bøvler med. Jeg håber jeg lige kan hanke lidt op i mig selv fremover og blive lidt bedre til det 🙂 God ide med at tage en måned af gangen!