Endnu en uge er gået, og hvor er jeg glad for at netop denne her uge er overstået nu! Jeg har nemlig haft min sidste eksamen for det her semester, og det betyder ferie indtil den 3. februar 😀 I aften får vi besøg af Anders’ lillesøster, og så står den på kålpølser og grønlangkål. Så hyggeligt. Det er med at få det bedste ud af de her grå januardage vi har i øjeblikket.
Mandag den 13. januar: Sne!! Endelig! Jeg er vist stadig et barn indeni, for jeg elsker virkelig sne. Er der nogen der vil med ud og kælke (når vi får sne næste gang vel at mærke)? 😉
Tirsdag den 14. januar: For en gangs skyld huskede jeg kameraet da vi gik en tur om aftenen. Jeg synes det var så hyggeligt ved Nørrebro Station, hvor blomsterhandleren står, så det blev dagens motiv.
Onsdag den 15. januar: Jeg er lidt stolt af min orkide, så den bliver altså brugt som motiv lidt ofte. Haha. Men nu blomstrer den altså endelig efter 3 års tørke!
Torsdag den 16. januar: ENDELIG har jeg fået min dejlige TGTBB-hue ind ad døren i rigtig størrelse og uden huller! Den har også været lang tid undervejs, eftersom jeg fik den til jul af mine søskende. Den er heldigvis ventetiden værd!
Fredag den 17. januar: Hjemmebagte boller til morgenmad. Der er vist ikke så meget mere at sige til det? 😉
Lørdag den 18. januar: Jeg havde glemt at tage et billede inden vi tog afsted hele lørdag, så jeg havde lidt lysproblemer, da vi endelig kom hjem. Synes nu alligevel at billedet blev meget godt (taget i betragtning af at det bare er en vandflaske?). Kan i hvert fald selv godt li’ lyset i billedet 🙂
Søndag den 19. januar: I dag blev det så til en fin, fin notesbog, som bliver brugt til huskelister, små citater og nytårsforsæt. Synes virkelig den er hyggelig! Specielt med sit fine budskab og den hyggelige grønne bil på forsiden.
Well, det var den uge! Håber I har haft en god uge og en dejlig weekend 🙂
English: This week’s picture from my Project 365. It’s already week #22. Can’t believe how time flies. I now have 2 weeks of vacation before I start on my last semester before I graduate as a bachelor. Can’t wait! Hope you all had a great week and weekend!