Det er lidt mærkeligt at tænke på, at det her er den anden sidste uge kun med billeder fra Danmark inden vi tager afsted. Og faktisk så er det kun 6 ud af 7 billeder i denne uge, der er fra Danmark. Torsdagens billede nemlig taget på en lille mini roadtrip til Tyskland.
Mandag den 16. juni
Det er lang tid siden jeg sidst har taget billeder af vores blomster hjemme i stuen – generelt blomster i det hele taget, tror jeg. Men jeg kunne altså ikke lade være i mandags. Solen skinnede så fint, og orchideen står fint og viser sig frem.
Tirsdag den 17. juni
Jeg fik taget rigtig mange billeder på Anders’ fødselsdag, men det var alligevel denne fine solnedgang der løb af med sejren, da jeg sad og redigerede billeder. Det var en perfekt måde at afslutte en vidunderlig dag på!
Onsdag den 18. juni
Turen gik til Sønderjylland, og jeg fik øvet mig lidt på at tage billeder ud af bilens ruder i fart. Motivet blev Storebæltsbroen i solskinsvejr.
Torsdag den 19. juni
Vi var et smut i Tyskland, og endnu engang fik jeg prøvet at tage billeder fra bilen. Jeg ville prøve at fange bevægelsen, men det var lidt svært. Selvom der ikke er noget der er i fokus på billedet, så synes jeg egentlig det er ret godt.
Fredag den 20. juni
Dagen stod på eksamenslæsning hos svigermor. Nu vil jeg altså bare gerne have den eksamen overstået. På fredag er jeg BA i etnologi!
Lørdag den 21. juni
Vi besøgte Anders’ mormor, og mens vi sad og snakkede, fik jeg øje på det fineste gardin i hendes køkken. Elsker at man kan se de fine sommerfarver fra haven igennem, og så er der på en eller anden måde bare en masse historie i det billede.
Søndag den 22. juni
Imellem skyerne fangede jeg solens stråler, som skinnede så fint på de små æbler.
Og det var denne omgang. I dag er der lige nøjagtig 9 dage til afgang, og de sidste måneder af mit Project 365 bliver forhåbentlig fyldt med fantastiske billeder af forskellige kulturer (og hvis jeg tør spørge: mennesker). Jeg tog mit første billede til projektet den 19. august, og jeg har endnu ikke besluttet om jeg fortsætter når jeg har nået det første år. Alt andet lige har det i hvert fald været fantastisk udfordrende, og jeg har lært en masse ved at huske at bruge kameraet hver dag igennem de sidste mange måneder!
English: It’s time for the second last week of pictures from Denmark in my Project 365. In 9 days we leave for our biggest adventure yet, and I haven’t decided whether to continue the project after finishing the first year. No matter what I’ve learned a lot by using the camera every single day throughout the past months!








2 kommentarer