Vi er efterhånden ved at være nede i gear og nyder både sol og strand. Desværre er vi begge ramt af rejsemave, og tingene går derfor i et lidt langsommere end normalt. Jeg håber virkelig vi begge er på toppen snart, så vi kan få udnyttet Mancora og alt hvad byen og området har at byde på. Hvad vores plan er de næste par uger, har vi endnu ikke fundet ud af, men lige nu nyder vi også bare at slappe af og endelig have fundet en løsning på vores rejsedilemma 🙂
Mandag den 18. august
Sidste hele dag i La Paz i Bolivia blev brugt på at vandre gaderne tynde og gå fra marked til marked. Markederne i La Paz er et kapitel for sig, så det kommer der nok et indlæg om i den nærmeste fremtid. Én af dem vi handlede hos, var denne skønne dame, som jeg fik spurgt om jeg måtte tage et billede af, og heldigvis sagde hun ja!
Tirsdag den 19. august
På vej til lufthavnen og på vej til Lima. Der er et eller andet over det her billede som jeg godt kan lide. Har i hvert fald valgt det frem for nogle af de udsigts-billeder, som jeg også fik taget i tirsdags. Måske giver billedet bare et lille indtryk af trafikken i La Paz – i hvert fald har chaufføren ikke fået sele på her 😉
Onsdag den 20. august
Vi havde en dag i Lima før vi fløj videre til det nordligere Peru onsdag eftermiddag. Noget af tiden brugte vi på at vente på vores hostel, hvor der bl.a. var poolbord.
Torsdag den 21. august
Vi vågnede i Piura, og turen gik forbi den lokale frisør så Anders kunne blive klippet. Det gik ligeså hurtigt som i Nordvest, dog til en femtedel af prisen!
Fredag den 22. august
Og endelig kom vi ud til kysten. Det har været en uge fyldt med transport, og vi har rykket fra La Paz til Lima til Piura til Mancora, men hold op hvor er det dejligt heroppe nordpå og al transporten værd!
Lørdag den 23. august
Jeg fik faktisk kun taget billeder da vi spiste kombineret morgenmad/frokost/aftensmad, men denne her limonade var nu meget fotogen 😉
Søndag den 24. august
Vi gik en tur langs stranden da solen var ved at gå ned, og udover en strandet, død sæl (som virkelig stank!), så kom vi også forbi de her meget primitive, men fine tømmerflåder eller hvad det nu er, haha.
Har I en favorit i denne uge? Selv kan jeg ret godt lide stemningen på det sidste billede og surferbilledet, og så er jeg glad for at jeg endelig fik spurgt en boliviansk dame om lov til at tage et billede. De er så fine med deres hatte og farverige nederdele.
English: Week 53 in my Project 365 is over, and it’s a mix of photos from both Bolivia and Peru – the mountains and the beach.
6 kommentarer
Mandag og søndag er mine favoritter denne uge. Den boliviansk dame ser vildt rar ud, og tømmerflåden er jo som taget ud af en barndomsdrøm (for bygget en fik jeg i hvert fald aldrig).
Jeg er også selv ret glad for at jeg fik spurgt hende om jeg måtte tage et billede! Hun var så sød 😀 Jeg får også helt lyst til at bygge en tømmerflåde 😛 Og så minder det mig også om filmen Kon-Tiki!
Farverne på surfer-billedet er så fine synes jeg 🙂
Tak, Vibe! Jeg er virkelig også glad for det 😀
Åh, jeg kan godt lide de små “ligegyldige” billeder af limonadeglas, manglen på sikkerhedssele og lign. Der er bare noget hyggeligt og “øjebliks agtigt” over dem. 😀
Det er jeg glad for at høre, Katja! Tusind tak! Og ja, det er lidt mere øjebliks-stemnig over dem end ellers, men det har egentlig også sin charme, kan jeg se 🙂