I alt har vi været i USA fire gange fordelt på tre rejser. Vi har besøgt NYC to gange. Og Washington DC tre gange. Egentlig har det været tilfældigt at vi er endt med at besøge DC tre gange, og det var egentlig også lidt et tilfælde at vi endte med at køre forbi Las Vegas på vores seneste roadtrip.
Vi afsluttede vores første roadtrip i Las Vegas, hvor vi faktisk endte med at have næsten to uger i byen. Slet ikke planlagt eller med vores gode vilje, for på et tidspunkt for man altså nok af blinkende lys og neonskilte. Som I nok har hørt før, så fik Anders en forbrænding på sit ben, og vi endte med at blive sendt hjem af forsikringen før tid.
Alligevel gjorde det os ikke noget, da Google Maps foreslog en rute via Las Vegas, da vi denne gang skulle fra Prescott, Arizona til Washington, Utah, for det ville nu være hyggeligt med et gensyn med Las Vegas, som dannede rammen om afslutningen på vores første roadtrip. Denne gang blev det dog kun til en smuttur forbi The Old Strip/Freemont Street, fordi vi gik glip af den del sidste gang.
GPS’en brokkede sig noget, da vi kørte af motorvejen og kørte rundt på egen hånd i Las Vegas, og selvom det kun blev til en lille omvej i denne omgang, var det lidt sjovt at se palmetræer, neonlys og moteller vej op og ned, mens vi forsøgte at navigere os hen til næste tilkørsel, så vi igen kunne køre mod Utah.
Det blev i øvrigt en køredag på omkring seks timer, hvor vi endte med at besøge tre stater; Arizona, Nevada og Utah. Og måske nok også en af de flotteste køredage vi havde på vores roadtrip, som blev afsluttet med den fineste solnedgang, da vi nærmede os grotten ind til Utah. Ja, det var måske nok ikke en grotte, men det føltes lidt som om at køre igennem en bjerggrotte, hvor vi pludselig kom ud på den anden side til en by midt ude i ingenting, da vi nåede frem til Washington, Utah.
Mere om oplevelserne i Utah på et andet tidspunkt! Og så må I have en god søndag 🙂 Vi er netop skudt vores søndag i gang med god musik og en langsom morgenmad. Og måske det bliver til en gåtur i solskinsvejret senere.
Er der nogle af jer der har været forbi Las Vegas eller har planer om det? Jeg tror egentlig det er en by man enten elsker eller hader – eller elsker at hade. Jeg synes egentlig det var en fin by, men vores indtryk af byen på vores første roadtrip, blev i den grad også bedre af vores Airbnb-vært, som var SÅ sød og flink til at hjælpe os med scanning af papirer og jeg ved ikke hvad.
English: On this roadtrip we drove through Las Vegas once again. It was just a little detour when we drove from Prescott, Arizona to Washington, Utah and it was so nice to see the city again!
7 kommentarer
Vi har snakket om en roadtrip til Californien på et tidspunkt, og der står LA da helt sikkert på listen over steder, som vi gerne skulle se 🙂 Har intet forhold eller holdning til byen som sådan, men ses/opleves skal den da, hvis man er på de kanter. En af Frederiks bedste kammerater er der næsten årligt, men nok mest fordi han er rimelig hooked på poker (og heldigvis OK god til det!).
Til sidst: ud i solen med jer! Det kan anbefales! 🙂 Vi “hygger” med hhv. speciale og lidt arbejde (Frederik), så en gåtur var en kærkommen pause.
Og når jeg skriver LA mente jeg self at vi tager Las Vegas i samme tur 😉
Åh, Californien er simpelthen også et lækkert sted at tage på roadtrip! Hvis vi skal afsted igen på roadtrip, kunne jeg i hvert fald godt overveje Cali igen 😉 Og ja, Las Vegas synes jeg bestemt også skal opleves. Det er nok en by der er lidt for meget og lidt over the top, men det er jo også en oplevelse. Jeg tør dog ikke begynde at spille, for så ville jeg nok miste alle mine penge, haha 😉 Er desværre ikke god til noget som helst af sådan noget.
Vi fik faktisk også gået fra Christianshavn og til NV i går, og det var simpelthen så rart! Gåture er bare gode pauser fra arbejde og opgave 😀
Åh sikke fine billeder, det kan da i hvert fald meget vel have været jeres smukkeste køredag. <3
Har aldrig været i Las Vegas men kunne godt tænke mig at komme forbi en dag, på egen roadtrip. 😉
Det var nemlig virkelig en af de fineste køredage vi havde. Vi kom igennem en masse forskelligt landskab og var samtidig også lige forbi Las Vegas. Så kan det næsten ikke blive meget bedre! Kan godt forstå du godt gad forbi Las Vegas på et tidspunkt 😀
Jeg har planer om, vi skal forbi Vegas på vores roadtrip til næste år – bare lige med en enkelt overnatning. Min kæreste er lidt mere lunken overfor det – han synes det hører til en herretur, men helt ærligt, han kommer sgu aldrig på herretur til USA 😉 haha.
Men når vi alligevel skal ind til Grand Canyon, så synes jeg næsten det er spild ikke lige at slå et smut forbi Las Vegas også.
Det kan jeg godt forstå at du gerne vil, Tina! Jeg synes bestemt det er noget der skal opleves – og som sagtens kan opleves uden at det bliver på en herretur, hehe. Og når I alligevel skal til Grand Canyon, kan I jo med fordel slå vejen forbi. Det lyder godt nok også som om I har en god tur i vente!