Da vi var på roadtrip i USA første gang i 2011 forsøgte vi os med nogle overnatninger via Airbnb. Vi havde ikke hørt om konceptet før vi var i USA, og vi var da også lidt skeptiske, men tænkte at vi lige ville prøve det for at se om det var noget for os. Og vi fik derfor bestilt en overnatning i Berkeley i nærheden af San Francisco. Vi var ret tossede med at have vores eget køkken, og jeg kan huske at vi gik amok i Walmart, Target og Trader Joe’s, fordi vi endelig kunne lave mad! Dog kun med en kombiovn og elkedel, men det hele blev lidt nemmere af at vi havde købt en grill 🙂
Når jeg kigger tilbage i dag, så kan jeg ikke heeelt forstå hvordan vi egentlig overtalte os selv til at booke endnu en overnatning via Airbnb, for stedet i Berkeley var nu lidt specielt. Internettet fungerede ikke rigtigt, vores vært var lidt svær at komme i kontakt med nogle gange osv, men overall så var det åbenbart en så god oplevelse af vi besluttede at prøvede igen i Las Vegas. Og heldigvis for det! Vores vært var simpelthen den sødeste i Las Vegas! Det var også her Anders brændte sit ben, og Eric, vores vært, var så sød at hjælpe os med at scanne og printe diverse papirer ind, så forsikringen kunne få os hjem.
Nu har vi efterhånden benyttet os af Airbnb 5 gange – fire gange i USA og én enkelt gang i Warszawa, og jeg er sikker på at vi også kommer til at bruge det fremover. Det er SÅ dejligt at få en følelse af hjem – specielt når man rejser i flere måneder. Vi elsker hotelfølelsen med breakfast bars og alt det, men det er nu også dejligt at kunne slappe helt af i en lejlighed.
Har I overnattet via Airbnb før? Eller hvordan sørger I for overnatning når I rejser?
English: When we were on our first roadtrip in the States, we tried Airbnb for the first time – and we got hooked. Since then we’ve booked through Airbnb five times – four in the States, and one in Warsaw, Poland. We both really look forward to try it again when we leave for our biggest adventure yet later this year. Have you tried Airbnb? Do tell us about you experience!
2 kommentarer
Åhh, jeg får sådan “hjemve” af at se jeres billeder fra Berkeley. Mit Berkeley! Jeg boede der, da jeg var intern i San Francisco. Verdens bedste sted! Det er simpelthen der, jeg har mødt de mest fantastiske mennesker. 🙂 Så tak for gensynet med mit andet hjem. <3
Til topic: eeelsker Airbnb og Wimdu (det er ca. det samme, haha!). Vi bookede gennem Airbnb i Paris og boede i det mindste lille studio! Men der var køkken og et meget lille bad. Toilet på gangen. Når vi slog sovesofaen ud, kunne man ikke åbne døren! Haha. Men vi havde det for nice. Boede i et super område.
Vi fandt også vores fantastiske vært i Burgau, Portugal, gennem Airbnb! Der boede vi en hel måned, og vi havde det så, så hyggeligt der! Åh. Jeg vil tilbage. 🙂
Foretrækker alle dage at leje et sted gennem Airbnb eller Wimdu fremfor hotel! 🙂
Vi var virkelig også vilde med Berkeley – specielt pga. udsigten! Det var så fint at kunne kigge ud over hele området. Specielt fordi vi også boede der, da der blev fejret 4. juli – fantastisk udsigt!
Glemmer faktisk altid Wimdu, men du har ret, det er vist cirka det samme 😉 Ja, man kan få nogle lidt anderledes oplevelser ud af at booke igennem Airbnb – man ved ikke altid hvad man får, men det er også charmen. Og det er fedt at det kan lade sig gøre at leje et “hjem” i en måned. Det ville nok blive rimelig pricy hvis det var på hotel 😉