Vi har længe været i gang med at planlægge hvor og hvornår vi skal afsted næste gang. Lige nu er vi tilbøjelige til at tage en weekend til Berlin bare for at komme lidt væk, men vi har også planer om en længere tur ud i verden senere på året. Indtil videre ser det ud som om vi tager afsted fra juli-oktober. 4 måneder. Bum. Jeg bliver bachelor til sommer, og jeg kan mærke at jeg trænger til lidt frihed, til at opleve og udforske – og det er vel heller ikke en dum måde at fejre sin bachelor på? 😉 Anders er selvfølgelig med på planen!
Men hvor går turen så hen? Vi er jo allerede helt betaget af USA og alt hvad landet har at byde på. Det er nok heller ikke gået ubemærket hen her på bloggen 😉 Derfor er USA helt sikkert også med i overvejelserne. Men vi vil også gerne opleve noget andet, noget vi ikke har set før. Vi overvejer at kombinere en tur til USA med nogle måneder i Sydamerika. De sydamerikanske lande står højt på begge vores ønskelister når det kommer til destinationer, så det virker oplagt. Men samtidig så trækker det også med en tur til øst? Vi elskede Sydøstasien, og vi vil også rigtig gerne opleve mere af Asien. Indien for eksempel? Men så bliver det i hvert fald ikke til et besøg i USA. Ih, der er så mange muligheder, og vi vil i princippet gerne opleve det hele på én gang, men vi bliver nok nødt til at tage et skridt ad gangen 🙂
Hvilket land/område står højest på jeres liste lige nu? Har I været i Sydamerika? Og er der nogle lande I kan anbefale derfra?
English: We’re planning a bigger trip later this year from July-October, but we can’t decide where to go. Right now we’re considering both South America and India – not at the same time, that would be crazy. Have you been to any of these countries? Or do you have any other recommendations of places and countries to visit?


12 kommentarer