Vi holder sommerferie i Danmark i år. Og det er en sommer uden eksaminer, uden flytning og uden stressende pakning. Vi har derimod trukket stikket helt ud og gjort plads i kalenderen til at være sammen med familien. I 2011 var vi på roadtrip i USA henover sommeren, i 2012 var vi i Costa Rica og endnu engang på roadtrip på de amerikanske landeveje i vores sommerferie, i 2014 tog vi afsted til USA og Sydamerika i starten af juli, og sidste år flyttede vi og gjorde klar til vores store eventyr i august. Sidst vi rigtigt havde en sommer i Danmark, var i 2013, hvor vi var på Samsø med Anders’ søskende. Denne gang håber vi på endnu en fantastisk sommer – vejret er ikke med os, men selskabet er i top, og grillen tages jævnligt i brug. På tapetet er indtil videre en sommerhustur til Fanø, en håndboldlandskamp og hvad vi nu ellers får lyst til hen ad vejen 🙂 Det er faktisk helt rart også at bruge tid på at opleve Danmark og se hvad vores egen baghave har at byde på.
I sidste weekend havde vi bål i skoven med snobrød og var også til bryllup hos min fætter. Denne weekend står ligeledes i familiens tegn, og ellers byder resten af sommeren forhåbentlig på også på afslapning, læsning af gode sommerbøger, grillmad, frisk luft og hygge. Der sniger sig også lidt arbejde ind engang imellem, men så længe det opvejes af hyggelige timer i godt selskab, er det absolut til at overskue 🙂
Hvordan ser jeres sommer ud? Vandreture, roadtrip eller storbyferie?
6 kommentarer
Ja, Danmark kan også noget om sommeren – selvom jeg dog er overbevist om, at sommeren holder pause i de her dage 😉 Frederik har valgt at holde ferie i hele juli måned i år, så det nydes i stor stil. Især nu hvor lille N er så lille, så vi kan dele de gode (og hårde!) stunder sammen 🙂 Tiden bliver brugt i både KBH og i sommerhuset, så lidt væk kommer vi da også.
Ja, det har du helt ret i, Søs! Forhåbentlig vender sommeren tilbage, for det er da godt nok et noget trist vejr vi har for tiden. Hvor skønt at I har hele juli sammen! Kunne godt forestille mig, at det er ekstra rart med lidt flere hænder til lille N 🙂 Jeg krydser fingre for at det gode vejr kommer tilbage, så I kan nyde både København og sommerhuset i solskinsvejr 🙂
Danmark er riktig fint om sommeren. Jeg skal til nordlige Danmark to uker i august, og gleder meg, selv om jeg har vært der mange, mange ganger før. I juni var jeg i Sentral-Asia, det var superspennende. Resten av sommeren jobber jeg hjemme i Oslo. Det er også fint.
Virkelig! Hvor lyder det også skønt med et par uger i Danmark i august 🙂 Vi satser på at vejret klarer lidt op inden da, så du kan nyde din ferie i bedre vejr 🙂 Gad faktisk virkelig godt opleve Oslo en dag! Ja, generelt Norge står ret højt på listen over steder, vi gerne vil besøge på et tidspunkt 😀 Håber du får en god sommer, Marianne!
Det er alltid fint med godt vær på ferie – men jeg vet jo at det kan være mye vind og kaldt vær på nordvestkysten av Danmark 😀 Heldigvis er det skjønt å være der uansett. Si endelig fra hvis dere noen gang trenger Norgestips og Osloguide, så stiller jeg gjerne opp! God sommer til dere også! 🙂
Åh ja, det kan være noget af en blæsende affære langs kysten 🙂 Håber ikke det bliver alt for slemt, når du skal derhen. Det kunne godt være vi fik brug for nogle tip til Norge på et tidspunkt 😀 Så skal vi i hvert fald helt sikkert nok sige til 😀