Lørdag tog vi et smut til Washington DC, og på trods af dårligt vejr da vi kom frem, endte vi med at gå rundt i flere timer i området omkring Washington Monument, Lincoln Memorial og alle Smithsonian museerne. Vi har to gange tidligere besøgt byen, men aldrig nået ned til statuen af Abraham Lincoln i den ene ende, fordi det simpelthen har været for varmt til at gå rundt. Dengang gik vi derfor fra skygge til skygge og fra museum til museum, som heldigvis er gratis i DC. Denne gang var vejret dog med os, og efter et smut på Air & Space Museum, kom solen frem, og temperaturen var helt perfekt. Vi sluttede besøget i hovedstaden af med en tur på et lækkert spisested, og undervejs hjem fik vi provianteret Ben & Jerry’s, som hjalp en smule på den migræne der har sat sig for tredje gang på to uger.
Anyways. Bortset fra at halvdelen af os er ramt af migræne, så har vi det godt. Vi får kørt en del kilometer og naturligvis også shoppet. Vi besøgte endda det samme outlet fredag aften, som vi også besøgte på min fødselsdag – vi opdagede det bare ikke før vi så den samme ekspedient i en af butikkerne. Haha. Så meget får de alligevel ikke skiftet ud i varelageret på en uge 😉
Og så er det åbenbart heller ikke på mandag vi skal skifte bil, men først tirsdag. Det kører skidegodt med at holde styr på datoerne og allerede besøgte outlet malls. Vi er vist gået helt i ferie-mode 😉
English: Yesterday we visited Washington DC for the third time, and this time the weather wasn’t as hot as the last times, so we did a lot of walking around. We also went to the Air & Space Museum, but more about that in another post.
4 kommentarer
Uh hvor spændende! 🙂 du må lige vise, hvad du har købt! 😛
Haha, god ide, Emma! Jeg må hellere lige få shoppet lidt mere, så der er lidt mere at vise 😉 I morgen gælder det Essie og deres efterårskollektion (endda kombineret med rabat)!
Man kan da ikke besøge et mall for mange gange, så den fejl er vist fuldt tilladt at glemme alt om. Haha. 😛
Haha, det har du da ret i, Katja 😉 Vi havde dog allerede kigget på det meste, så der var ikke så meget nyt at komme efter =/