“IS IT OKAY, IF I TAKE A PHOTO OF YOU?”

“Is it okay if I take a photo of you?”, “Can I take a photo?” – Spørgsmål jeg efterhånden har spurgt et utal af gange, specielt på vores fire måneders rejse sidste år. I  2014 satte jeg mig for at arbejde lidt mere med fotograferingen og dermed også at tage billeder af folk  – og at spørge folk om jeg må tage et billede. Det fik jeg i den grad praktiseret, da vi var afsted! Jeg forsøgte lidt herhjemme først, og første gang jeg spurgte, var til det her billede. Siden da har jeg forsøgt mig én gang mere med at spørge, men det var lidt nemmere, da vi kom ud at rejse, hvor man lidt kunne gemme sig på en anden måde, fordi det ikke var vores egen by vi gik rundt i. Det er også ret tydeligt at se, for der var faktisk overraskende mange billeder af folk fra da vi var afsted 🙂

Jeg har fundet en del billeder frem af dem jeg har spurgt, hvor de selvfølgelig har givet lov – og så fandt jeg også nogle billeder, som måske skabte lidt mere konflikt og nogle billeder hvor jeg faktisk ikke liiige helt fik spurgt før jeg tog et billede. Ups. De billeder tager vi lige i et andet indlæg, for ellers bliver det her vist ret billedtungt 🙂

Billeder fra New York City

Jeg må ærligt indrømme, at det her er et af mine all time favorites af de billeder jeg nogensinde har taget. Vi var på vej fra vores hotel i NYC for at tage på tur rundt i byen, da vi kom forbi den fine politimand, som stod henslængt over en postkasse. Først var vi egentlig gået forbi ham, men så sagde jeg til Anders, at det kunne være meget fedt med et billede af ham. Og Anders opfordrede mig så til at vende om og spørge. Det har virkelig hjulpet for mig at sige det højt til Anders, og der har været mange gange hvor jeg har sagt “det her kunne være fedt at tage billede af”, hvor han så har opfordret mig til det.

Da vi på et tidspunkt kørte i subway i NYC, sad jeg ved siden af en dreng, som sad og tegnede. Endnu engang tøvede jeg lidt, men Anders hjalp mig lidt på vej, og jeg fik spurgt om jeg måtte tage et billede af hans tegning. Det var lidt anderledes, fordi det ikke var ham som person, jeg ville have et billede med, men istedet et billede af det han sad og lavede. Det gjorde det heller ikke helt så akavet i en fyldt subway 😉

Et andet sted i subway-systemet, stod vi og ventede på en station, hvor jeg lagde mærke til ham her, der stod inde i sin kiosk. Billedet har jeg tidligere vist for nylig lige her, og jeg synes faktisk det er ret fint. Der er sådan lidt Humans Of New York over det, hvis jeg kan tillade mig at sige det 😉

De her fine fly-gutter stod og small talkede i lufthavnen, da vi ventede på at komme afsted til Lima. Da jeg endnu ikke rigtigt havde taget et billede for dagen til mit Project 365, besluttede jeg mig for at tage kameraet i hånden, rende lidt rundt i lufthavnen og tage billeder af tilfældige ting, før jeg gik forbi dem og spurgte om jeg måtte tage et billede. Heldigvis var de allesammen med på det, og de var tilmed i rigtig godt humør, som man vist kan se 😉

Billeder fra Sydamerika

Jeg havde faktisk helt glemt det her billede, men blev ret glad da det dukkede op i Lima-arkivet. Vi mødte ham da vi desperat søgte efter et ceviche-spisested, som blev anbefalet i Lonely Planet Peru. Det viste sig at være noget gøgler noget, og vi blev faktisk hurtigt enige om, at Lonely Planet ikke liiige var helt på dupperne i Lima, og vi undgik at følge for mange af deres anbefalinger efter nogle lidt skæve oplevelser. Manden på billedet har dog ikke noget med det at gøre – han stod der bare og sagde ja til et billede, haha.

Ham her har jeg fortalt lidt mere om på Instagram, og han er faktisk den eneste der har spurgt om et billede af os efter jeg havde taget af ham. Det viste sig at han var fotograf, og han var helt med på at vi tog et billede af ham, og så skulle han selvfølgelig også have et billede af os, når nu vi alligevel var faldet i snak.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvor det her billede er fra, men at dømme på de mange fisk på  bordet, er det helt sikkert taget ude ved kysten i Peru. Hun forstod hvad jeg mente, da jeg pegede på kameraet, og nikkede også pænt da jeg spurgte om jeg måtte tage et billede af hende i færd med at rengøre fiskene.

Ham her tog jeg vist et billede af umiddelbart efter fiske-damen, og han syntes bare kameraet virkede ret interessant, så det var egentlig mere ham der lagde op til at blive fotograferet end det var mig der spurgte, så vidt jeg husker.

Det første hostel vi boede på i Cusco, lå inde bagerst i en baggård, hvor den ene aften var en eller anden fest eller fejring. Da vi var gået forbi et par gange, tog jeg mig endelig mod til at spørge om et billede (istedet for at blive ved med sniger-billede – de bliver bare aldrig rigtig gode). Heldigvis var de lokale med på den, og det var jeg glad for! I kan se nogle af sniger-billederne her 😉

På en aftengåtur rundt i Cusco, kom vi forbi en åben butik, hvor ham her manden var i gang med at arbejde. Så vidt jeg husker, tøvede jeg ikke med at spørge om jeg måtte tage et billede, men det kan godt være jeg giver mig selv lidt for meget credit, ha.

Jeg synes faktisk ikke det her billede er godt. Det ligner lidt en dårlig fremkaldelse fra et engangskamera, fordi der er de der lysforstyrrelser rundt i kanten. Jeg ved ikke helt hvad det skyldes, men det kan måske være den skranke, som han stod ved. Den var i hvert fald i glas, så der er nok noget lys der bliver kastet tilbage på en eller anden måde. Jeg tog det med alligevel, fordi jeg trods alt stoppede op og fordi jeg syntes det var et oplagt motiv til et billede – og selvfølgelig fordi jeg med fagter og gestikuleren fik spurgt om jeg måtte tage et billede.

I Bolivia gik vi en af dagene rundt i et kæmpe markedsområde, hvor vi kom forbi ham her manden ved en old school symaskine. Jeg fik taget et enkelt billede hvor man kan se ham, og så fik jeg taget nogle flere af hans arbejde ved symaskinen. Og selvfølgelig spurgte jeg om lov først 😉

Det sidste billede jeg umiddelbart kunne finde fra Sydamerika, var hende her! Vi havde købt en souvenir i hendes butik, og hun var simpelthen så glad og kær, at jeg blev nødt til at have et billede af hende. Det var hun heldigvis helt med på!

Generelt er jeg egentlig meget godt tilfreds med de billeder jeg fik taget, og jeg er glad for at jeg fik taget mod til at spørge. Der er selvfølgelig også nogle gange, hvor jeg ikke har ville afbryde, og det er også hele tiden et dilemma om at stoppe op og afbryde folk for at tage et billede, gå videre og misse et potentielt godt billede eller tage et billede i smug og håbe på at det bliver godt nok (og at man ikke bliver opdaget, haha).

Hvordan gør I? Og hvordan har I det med selv at blive spurgt? Da vi var rejste rundt i Sydamerika foregik henvendelserne med en masse gestikulationer og tegnesprog på grund af sprogbarrieren. Jeg pegede ofte på kameraet og så bagefter på dem jeg ville tage billeder af, og heldigvis sagde de fleste ja. For det meste plejer jeg også at vise billederne bagefter, så dem jeg har taget billeder af, kan se hvad det var jeg spurgte om 😉 Jeg er dog også blevet afvist nogle gange. Blandt andet af et boliviansk ældre par, som sad så fint sammen ude foran en bygning, men de vinkede afvisende med hånden, og det måtte jeg jo acceptere.

English: I’ve been looking through our archives to find some of the photos we took in South and North America last year. And it’s not just any kind of photos – it’s the photos where I had the courage to ask for a photo. Most of the time I had to use signs and my hands to explain that I wanted to take a photo of them, and luckily the majority of the ones I asked, said yes.