Vi har tidligere nævnt at en af de allerstørste oplevelser på vores roadtrip, var Albuquerque International Balloon Fiesta i New Mexico. Det var også den eneste ting vi havde planlagt hjemmefra, og egentlig godt tænk af os dengang i foråret, for byen fra propfyldt med turister under festivalen og havde vi ikke bestilt overnatning så tidligt som vi gjorde, havde vi nok måtte vinke farvel til de mange hundrede luftballoner.
Albuquerque International Balloon Fiesta 2014 from Afterglobedk on Vimeo.
Det tog os to forsøg, før vi endelig fik set ballonerne stige til vejrs. Søndag stod vi op midt om natten, men desværre var vejret for dårligt til at ballonerne kunne komme op. Derfor prøvede vi igen mandag morgen, hvor vejret heldigvis var med os, og vi kunne se ballonerne stige til vejrs. Udover at vi selvfølgelig tog en masse billeder (som kan ses HER og HER), fik vi også optaget noget video. De videoklip har Anders nu sat sammen til en lille stemningsfilm fra vores oplevelse til ballon-festivalen – en oplevelse der i den grad kan anbefales! Det eneste problem med at se filmen, er at jeg nu rigtig gerne vil opleve det hele én gang til, haha. Jeg overvejer lidt om vi på et tidspunkt skulle prøve festivalen i Tyrkiet i september – så skal vi ikke rejse så langt 😉
English: One of the best experiences we had on our road trip across America, was the Albuquerque Balloon Fiesta. We had some days in the city, and lucky for us we had booked accommodation some months ahead, which made it both cheaper and easier to find a place to stay that fitted our needs. Besides taking loads of photos at the fiesta, we also filmed a bit, and those clips have now turned into a video. So here you have our Albuquerque Balloon Fiesta video!
4 kommentarer
Hvor er det vildt at læse om andre danskere der har været i Albuquerque. Jeg har boet i byen, og nej hvor jeg savner den 🙂 Jeg stod også klar søndag til Balloon Fiesta og blev skuffet da de ikke steg op. Jeg nåede aldrig at se dem stige op, er glad for at I gjorde! Fantastiske billeder, og godt arbejde med bloggen 🙂
Ej hvor sjovt! Vi blev virkelig positivt overrasket over Albuquerque – nok mest fordi vi slet ikke havde nogle forventninger til byen. Den var helt sikkert en af vores favoritter! Det hjalp selvfølgelig også, at vi netop fik set ballonerne stige til vejrs mandag morgen 🙂 Super ærgerligt at du gik glip af dem! Jeg krydser fingre for, at du får mulighed for et gensyn med byen på et tidspunkt 😀
Tusind tak for din søde kommentar, Isabel!
Så sejt at I fik oplevet Abq! Ja jeg håber jeg skal tilbage på et tidspunkt! 🙂
Jeg er virkelig også glad for at vi opdagede ballon-festivalen i god tid, så vi kunne få bestilt overnatning inden alt blev udsolgt. Men det kan i hvert fald anbefales 😀 Kan godt forstå du gerne vil tilbage!