Kan man nogensinde blive træt af udsigter som dem her? Jeg tror det ikke. Ikke når noget er så flot! Og så alligevel. For det centrale for vores uger i Australien indtil videre har faktisk været kysten. Vi har fulgt kysten hele vejen fra Port Douglas i det tropiske Queensland nordpå, og indtil nu har det ført os til det sydlige New South Wales lige under Sydney. Vi har på intet tidspunkt været mere end en halv times kørsel fra kysten, vil jeg skyde på, og vi er virkelig blevet belønnet med de smukkeste strande, det flotteste vand og generelt bare virkelig pæn natur og skønne farver, som vi næsten kun har set det her i Australien.
Så sent som i dag satte vi os ind i bilen og kørte rundt i området for at nyde den pæne kysstrækning. Hvis I var i tvivl, er Australien virkelig smuk, og jeg er så glad for at vi er kommet forbi på vores tur. Vi har fået så mange fine oplevelser allerede, som vi sent vil glemme. For eksempel den oplevelse det var at køre rundt i skumringstiden i går aftes, for at blive stoppet af vilde kænguruer på vejen og i grøften. Vi stoppede naturligvis motoren og tændte i stedet kameraet for at forevige de fine kræ 😉 Sådan en oplevelse tror jeg altså aldrig jeg vil vænne mig til!
Til gengæld tror jeg måske godt, at jeg kan blive lidt for forvænt med pæn natur – særligt kyststrækninger, som ikke ændrer sig sååå meget igen. Den smukkeste køretur har indtil videre været fra Port Douglas til Cairns, men hernede sydpå er her virkelig også smukke strande, som også kan sit. Jeg tror dog sådanne udsigter imponerede os mere i starten, hvor vi endnu ikke havde vænnet os til Australiens flotte natur og dramatiske landskab. Jeg tager i hvert fald mig selv i ikke at blive ligeså betaget som jeg gjorde i starten.
Hvordan har I det med flot natur? Får I nogensinde set for meget og får nok? Kan det smukke godt miste sin værdi hvis man ser for meget af det i træk? Jeg tænker at det også lidt det afhænger af alt fra om man selv har en god eller dårlig dag og om vejret har en god eller en dårlig dag. Solskin klæder naturligvis alting, og en dag som i dag hvor jeg er blevet godt og grundigt solbrændt, fordi solen har skinnet fra en mere end mindre skyfri himmel hele dagen, har jeg altså en tendens til ikke at kunne stoppe med at tage billeder af pæne strande og smukke kyststrækninger, som dem vi kom forbi i dag.
I øvrigt så oplevelsen med kænguruerne i går aftes sådan her ud:
Og efter vi fik byttet bil i søndags, kører vi nu rundt i denne her i Australien:
2 kommentarer
Jeg tror aldrig, jeg får nok af smuk natur, men jeg tror, man lægger mere mærke til det, hvis det er noget andet, end man er vant til. Og så tror jeg egentlig også, det er rigtig, som du skriver, at det kommer ligeså meget an på ens egen dagsform. Jeg har lige rejst rundt i USA i seks uger, og noget af det, jeg kom til at tænke på, når vi snakkede om, hvad de bedste oplevelser havde været, var, at det lige så meget afhang af, hvilket humør man var i den dag og mange andre faktorer end lige stedet. Faktisk var flere af mine højdepunkter ikke steder, jeg havde haft de store forventninger til, men måske netop derfor overraskede de positivt. Omvendt var jeg ikke helt så imponeret af fx Monument Valley, som jeg havde regnet med.
Til slut vil jeg lige sige, at jeg har nydt meget at følge jeres rejse, som har givet mig lyst til at besøge mange nye steder! Har I allerede en ide om, hvor længe den skal vare endnu, eller kommer det an på, hvornår pengene slipper op?
Først og fremmest: Sikke en dejlig kommentar, Ane! Tusind tak for dine søde ord. Det er så dejligt at høre at vores oplevelser også kan inspirere jer på den anden side af skærmen. Vi har stadig ikke fastlagt nogen hjemrejsedato, men som det ser ud nu, kommer det nok til at være en blanding af pengene og hjemveen der kommer til at bestemme hvornår vi sætter kursen mod Danmark igen 🙂
Jeg tror du har helt ret i det med forventninger vs. virkeligheden når det kommer til de store naturoplevelser. Og så selvfølgelig ens egen og vejrets dagsform. Og som du siger, så overraskes man nok også mere positivt af naturen når det er noget man ikke er vant til at se. Det har vi oplevet tit her i Australien, for den kyststrækning de har her, ligner godt nok ikke noget vi har derhjemme 😉 Haha.