
Solnedgangen undervejs blev selvfølgelig veldokumenteret. Særligt efter Anders havde udnævnt den som værende den pæneste solnedgang han nogensinde har set
Det bliver et hurtigt lille kig herind fra os i Australien i dag. Klokken er i skrivende stund allerede 00.31, og vi har lagt en syv timers køredag bag os. Vi ankom til Port Macquarie i staten New South Wales tidligere på aftenen uden at opdage, at vi faktisk har skiftet tidszone. Tidligere på dagen ringede vi til vores vært for at fortælle, at vi ville være fremme ved 19-tiden. Undervejs blev vi en halv time forsinket og nåede derfor ikke frem før 19.30. Som så viser sig at være 20.30, fordi vi nu er endnu en time foran. Så kan man da tale om at være forsinket…
Hold nu op, hvor er det ikke mærkeligt, at vi bliver rundtossede nogle gange. Vi er altså pt. 10 timer foran Danmark – og endnu længere væk hjemmefra end vi nogensinde har været 😉
Tidligere i dag slog vi i øvrigt et smut forbi IKEA ved Brisbane for at spise frokost. Det var billigt, og så kunne vi rigtig godt spise kødboller, kartoffelmos, sovs og tyttebær – og så er IKEA jo det rigtige sted at tage hen 😉 Helt billigt blev det dog ikke, for vi tog ikke kun derfra med frokost i maven, men også med bland-selv-slik, marcipan og rugbrødsblanding i kurven. Vi blev enige om, at IKEA måtte være Skandinaviens svar på en fælles sømandskirke ude i verden – der hvor alle os med hjemve mødes for at stocke up på diverse cravings og for at få en lille snert af hjemlighed. Haha. Behøver vi sige at køredagen gik meget bedre bland-selv-slik? 😛
Der var naturligvis også godt fyldt op med lakrids – de ligger blot i bunden 😉


4 kommentarer