Det spørgsmål har vi stillet folk rigtig mange gange mens vi har været ude og rejse. Nogle gange har svaret været “yes”, andre gange rystede folk på hovedet, og så har der været de gange, hvor folk alligevel har forsøgt at hjælpe med fagter og pegeri. Vi har oplevet sprogproblemer nærmest alle de steder vi har besøgt. På Borneo i den lille malaysiske landsby Kudat, hvor vi forsøgte at bestille morgenmad, i Vietnam da vi ikke kunne finde vej og ikke mindst i Puerto Viejo i Costa Rica, hvor de snakker spansk (som vi ikke gør).
Heldigvis er der hjælp at hente! Både i Vietnam og i Costa Rica, hvor vi begge steder er blevet sprogligt udfordret, har vi haft kæmpe glæde af phrasebooks. Specielt i Vietnam, hvor vi var på tur med en lokal vietnameser i flere dage, blev phrasebook’en hævet frem flere gange. Specielt en aften, hvor vi havnede til en karaokefest i den lokale landsby – det var SÅ sjovt! Og vi kunne kun kommunikere ved hjælp af fagter og oversatte ord i bogen.
På trods af sprogproblemer – eller måske takket være – har vi fået nogle fantastiske oplevelser! Vi har fået smil af fremmede, vi har grint sammen med lokale og fået et indblik i en anden kultur end vores egen.
Har I også oplevet sprogvanskeligheder når I har været ude og rejse? Og hvordan har I båret jer ad med at kommunikere med de lokale?
2 kommentarer
Det kan være yderst frustrerende ikke at tale det samme sprog, men egentlig også ganske spændende og lærerigt at prøve at kommunikere på andenvis 😀 kender ganske godt følelsen med at have problemer med at kommunikere når man er udenlands, hvor engelsk måske ikke lige er det sprog der snakkes aller bedst, men det er sjovt og lærerigt!
http://abetterlife.bloggersdelight.dk/
Man kan hurtigt komme ud i nogle sjove situationer når man ikke taler samme sprog. I det nordlige Borneo besøgte vi en lille by, Kudat, hvor de bestemt ikke var vant til at få besøg. Alle biler dyttede af os, og der var endda en del der helt stoppede for at komme ud og give os hånden. Der var absolut ingen i den by der talte engelsk, hvilket gav ret store problemer når vi skulle have noget at spise. Vi vidste heldigvis at nasi betød ris på malaysisk, så vi overlevede da. Men det blev til nogle ret underlige situationer. Men det er jo også det, det hele handler om; at komme ud af sin comfortzone og opleve noget ud over det sædvanlige. Så må man tage ja-hatten på, og så risikere at ende med at spise risretter hvor du ikke aner om det er kyllinge-, okse-, gede- eller rottekød du spiser 😉