Vi er allerede fem dage inde i det nye år. FEM! Jeg skal aflevere på fredag, og for Anders står hele januar mere eller mindre på eksamen. I går brugte vi søndagen i forstæderne til fire års fødselsdag. Guld.log konkluderede i weekenden at – efter at dømme ud fra sin datters begejstring i løbet af julen – måtte livet toppe som 3-årig. Jeg tror det samme kan siges for 4-årige. Det føltes i hvert fald sådan, da vi i går sad og betragtede Anders’ niece pakke gaver ud, modtage fødselsdagssang, puste lys ud og hvad der ellers hører med til sådan en børnefødselsdag. Begejstringen ville ingen ende tage! Og det er altså en fornøjelse at være vidne til og også ret så livsbekræftende!
I dag står den endnu engang på eksamensskrivning for begge vores vedkommende – der er ikke meget fest og glade dage på matriklen her for tiden, haha. Er I andre der også sidder og knokler? God fornøjelse i så fald! Jeg tillod lige mig selv en halv times pause fra skrivningen, men nu må jeg hellere vende tilbage til Restaurant Gustu, La Paz og det bolivianske køkken. Jeg har forresten skrevet mere om mit feltarbejde HER, og vores oplevelse på Gustu kan I læse om HER. Det er nemlig det jeg sidder og skriver opgave om.
English: We’re pretty much spending all of our time on projects for our studies. But yesterday we took the day off to celebrate Anders’ niece turning 4, and it was so welcoming with a break from the exams.
4 kommentarer
Nåååh, det var hende i fejrede 🙂 Det er altså sjovt at se, hvordan børn bliver vildt begejstret over ting – selv de små ting. Èn af vores veninders pige på 2 år smilede helt op til ørerne og var fuldstændig begejstret, da hun fik en lille skål flødeskum serveret. Hun var SÅ glad! Hvis man som voksen reagerede på den måde over en lille skål flødeskum, så ville folk tro, at man var skør. HAHAH.
haha, ja det var det! Fik ikke lige svaret på Instagram 😉 Det er nemlig virkelig underholdende at lægge mærke til hvordan de oplever ting! Verden er jo helt anderledes i børnehøjde, og hvor må det egentlig være fedt at der – i vores øjne – skal så forholdsvis lidt til at glæde og begejstre. Men ja, folk ville nok kigge lidt mærkeligt, hvis man tog en lille sejrsdans rundt i stuen, fordi der kom flødeskum på bordet 😉
Hvor hyggeligt med fødselsdag – et rart afbræk fra opgaven, lyder det til. Og selvom den måske er træls, så er det snart slut 🙂 Jeg synes det er fedt, at du kan skrive opgave om noget du har oplevet på ferien. En god måde at mikse “business with pleasure”. Eller “study with pleasure”, er det vel så? Anyways, held og lykke med det sidste her! Jeg har lidt pause fra specialet pga. flytning og opstart på job, men fra i næste uge skal jeg til at hive den frem igen og tage mig sammen.
Ja, det var bestemt et rart afbræk fra opgaven! Jeg kan snart ses afslutningen nærme sig, og på fredag kl 12 når jeg har afleveret, begynder 3 ugers ferie inden praktikken starter. Det bliver skønt! Og ja, det er heller ikke helt dumt at opgaven handler om noget vi netop oplevede mens vi var afsted – det er super spændende. I hvert fald tak for held og lykke, Søs! Og i lige måde – håber opstarten på arbejdet er gået godt i det nye år 😀