Det hele går selvfølgelig ikke op i eksamen og afleveringer. Vi er nemlig også i gang med at forberede os til vi skal afsted den 2. juli. Det fylder naturligvis meget at vi skal afsted meget snart (34 dage!), og vi mangler stadig en del før vi er helt klart. I april lavede Anders DEN HER opdatering, og siden da har vi fået streget nogle af de ting fra listen, som vi manglede. Vi har bl.a. endelig fået købt os Lonely Planets guidebøger til henholdsvis Boliva og Peru + en samlet med hele Sydamerika. Selvom det nok ville være smartest at tage dem som e-bøger, så er der altså et eller andet rart ved at kunne sidde og bladre i dem. Jeg glæder mig i hvert fald til jeg har tid til at kigge lidt nærmere i dem og læse mere om Bolivia og Peru. Udover de obligatoriske guidebøger, som vi altid har haft med os når vi har været afsted, så har vi også fået købt en masse billigt gøgl til kameraet. Vi er mildest talt gået amok på eBay og har således købt forskellige filtre, rensesæt, ekstra batteri og en masse andet til ingen penge.
Forleden fik jeg også købt vådservietter, for så praktiske er vi nemlig. Haha. Ej, jeg hader simpelthen at sidde på flyet eller andre steder, hvor man måske ikke lige kan få vasket fingre, og der er det altså genialt med vådservietter – selvom de garanteret er mere forbeholdt børnefamilier 😉 Og apropos praktisk, så købte jeg også de her opbevaringslommer med lynlås i Tiger i sidste uge. Tænker det er ret praktisk til pas, vigtige papirer, boardingpas og så videre. Jeg er lidt en sucker for organisering, og jeg har altid haft en eller anden form for opbevaring med, så der er styr på alle vores vigtige ting.
Udover sko og sandaler, som jeg viste for nogle uger siden, så har jeg også fået købt lange bukser og en langærmet bluse, så nu har jeg vist mere eller mindre styr på de ting jeg manglede i det HER indlæg. At sandalerne så lige er gået i stykker, snakker vi ikke om. De må retur til Asos, og så må jeg på udkig (igen) efter nogle nye. De var ellers pæne så længe det varede! Og apropos fra Asos fik jeg også bestilt nogle miniature udgaver af Batiste tørshampoo, tænker de ville være geniale at have med i rygsækken. Og så skal min Tangle Teezer selvfølgelig også pakkes.
Vi mangler stadig at blive vaccineret, men det må blive når Anders har været oppe til eksamen, og jeg har afleveret på mandag. Ellers er vi vist ved at være klar. For min skyld kunne vi i hvert fald godt tage afsted allerede i morgen 😉
Plejer I at købe specielt ind til jeres ferier og rejser? Det halve af fornøjelsen for mig er nærmest shoppingen op til turen også 😉 Haha.
English: We’ve finally bought Lonely Planet’s guidebooks, and now we’re more than ready to take off. Unfortunately we’re not leaving until June the 2nd. In the meantime we’ve been gearing up and buying bits and clips for our travel. It’s almost half the pleasure for me; buying stuff before our trip.
16 kommentarer
Sådan en opbevaringslomme er uundværlig!! Købte en i Kina tilbage i 2011, og vil dælme ikke undvære den, når vi skal ud at rejse.
Jeg ved egentlig ikke hvor meget vi shopper op til en tur?! Det er et stykke tid siden vi som sådan har rejst rundt, altså hvor man ikke bare har en enkelt destination. Men er stor fan af flasker i rejsestørrelser!
Det er simpelthen så praktisk at have det hele samlet i en lomme på den måde. Ellers ville pas, boardingpas, kvittering og alt andet gøjl være spredt ud over det hele.
Jeg prøver virkelig også at begrænse mig med shopping op til turen og gemme pengene til selve turen, men det er godt nok svært. Jeg kan ikke stå for produkter i rejsestørrelse, så det kommer jeg ofte til at købe lidt for meget af 😉 Haha.
Hvordan kan det være at I lige valgte Peru og Bolivia og ikke nogle af de andre Centralamerikanske lande?
Umiddelbart var det vist lidt en tilfældighed. Vi har hørt godt om begge lande fra andre der har rejst i Sydamerika. Samtidig vil vi også begge gerne se Machu Picchu og opleve saltørkenen i Bolivia. Men vi er bestemt ikke færdig med hverken Central- eller Sydamerika! 🙂
Ærgerligt med sandalerne! Og det er jo ikke helt billigt at få sendt varer retur til Asos. Men den langærmede er genial, og så passer striber jo til næsten alt 🙂
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk
Det er virkelig ærgerligt med sandalerne 🙁 Synes simpelthen de er så fine! Men nu må jeg se. Enten ryger de tilbage eller også beholder jeg dem og bruger dem til de ikke kan mere 😉 Ja, den langærmede er så fin! Den er desværre lidt stor, men den er perfekt til flyveturen og kølige aftener.
Nøj hvor bliver det fantastisk for jer. At rejse er på så mange måder noget af det bedste der findes også selvom det tit er hårdt.
Der er vel altid lige lidt der skal købes fordi det kan være svært at hitte lokalt men gør en stor forskel. Badesko har jeg af og til slæbt med hvis vi skulle et sted hen med koraler. Jeg har også haft fiskenet med til ungerne (genialt tidsfordriv og svært at opdrive lokalt). Ellers er det vist mest sådan at jeg tager gammelt tøj med som kan smides ud, især hvis vi skal være steder hvor der er koldt i kort tid. Så vil jeg ikke gå og slæbe på det varme tøj. Eneste anden ting jeg altid har med er håndsprit. Det holder mange sygdomme væk at bruge det konsekvent (også på flyet). Fås ikke længere i lufthavnen (af sikkerheds grunde…) så det er noget man skal have købt inden afrejse hvis man vil undgå smitte i lufthavn/fly.
Det bliver så fantastisk 😀 Jeg elsker at komme ud og møde nye kulturer og mennesker, og det må man jo i den grad sige man gør når man rejser. Selvom det, som du også skriver, kan være uoverskueligt nogle gange. Heldigvis er der en overvægt af positive oplevelser.
Ja, vi har efterhånden også lært at det vi har glemt, kan købes lokalt. Første gang vi var afsted, slæbte vi alt for meget med hjemmefra, men vi er heldigvis blevet bedre til at begrænse os efterhånden. Jeg skal helt sikkert også have mine klipklapper med til at bade med (både i hav og bruser), og håndsprit er bestemt heller ikke dumt. Det har vi også haft med de andre gange, og det er virkelig uundværligt. Og tak for tip om at det ikke kan fås i lufthavnen! Det har jeg slet ikke tænkt på. Skal lige have købt noget inden da i hvert fald 🙂
Åhh – den der rejser har noget at fortælle. Det er et ordsprog jeg hørte sidste sommer i Norge og det er bare helt rigtigt! I år skal min kæreste og jeg på øhop i det græske og vi glæder os! 😀
Hvor er det et fint citat! Det kan jeg virkelig godt li. Og det er jo helt rigtigt 🙂 Åh, øhop lyder slet slet ikke dumt! Det gad jeg virkelig også godt en dag 😀
Man må faktisk ikke have flasker som er under tryk (læs: din tørshampoo, deo’er osv), da der er en mulighed for at de kan eksplodere under flyveturen… :-/ Husk at holde jeres hævekort på forskellige steder, i tilfælde af tyveri, så mindsker I muligheden for at I kommer til at stå uden noget 🙂 Elsker at købe billigt ekstraudstyr på ebay! Jeg har altid små cremer, tandpasta, læbepromade og et ekstra sæt tøj, har nemlig tidligere mistet min bagage under en flyvetur – ikke sjovt! Jeg har altid en pandelampe (kan også fås billigt på ebay) den er uvuderlig når man skal på tur eller skal lægge i en køjeseng på et dorm! God tur!
Det er rigtigt, Anna. Vi har dog aldrig oplevet at det var et problem, så jeg tror de ryger i rygsækken alligevel 🙂 Vi plejer at have fem kreditkort med, som vi gemmer forskellige steder, så vi altid er sikre på at kunne hæve. Men det er helt sikkert et godt rejsetip! Jeg har faktisk aldrig pakket ekstra tøj i håndbagagen, men vi har heller aldrig oplevet at vores bagage ikke er noget frem til tiden. Men hvis vi en dag skulle opleve det, ville jeg nok også begynde at pakke ekstra i håndbagagen 😉 I hvert fald mange tak! 😀
Uhhh, det er jo lige om hjørnet ! 🙂
Jeg er blevet lidt nysgerrig, men hvor mange kilo rejser i med? Går næsten ud fra at I udnytter muligheden for at tage lidt ekstra med, når nu I skal på roadtrip og ikke backpacke som sådan. Eller er det egentlig kun i USA, at I skal roadtrippe? Og hvor lang tid skal i bruge i hhv nord- og sydamerika?
Det er nemlig lige om hjørnet! Det bliver så lækkert 😀
Vi har hver vores store rygsæk med, som må veje 22 kilo. Vi regner med at tage så lidt med som muligt, så vi kan shoppe undervejs 😉
Det er faktisk kun i USA vi skal roadtrippe, så vi starter med at backpacke i Sydamerika fra den 9. juli til den 15. september, og fra den 16. september til 31. oktober er vi på roadtrip i USA.
Hold nu op, hvor har det taget mig langt tid at komme herind og få lov til at kommentere. Det der internet i udlandet og på mobil er altså bare ikke let.
Det lyder simpelthen fantastisk med jeres planer; glæder mig enormt meget til at følge med! 🙂 Det er sjovt, at du går helt i shoppe-mode, når du drager afsted. Det er lige omvendt med mig. Jeg plejer altid at skrabe alt mit ragelse sammen; så jeg bare kan kyle det A-H-T når jeg bliver træt af det 😉
Men hvor er det fedt at du tog dig tid til at kæmpe med internettet for at lægge en kommentar 😀 Det gør mig glad! Haha.
Jeg glæder mig også helt vildt nu. Og angående shopping – det har du da helt ret i. Det er lidt tosset. Jeg plejer nu egentlig også at kombinere det, så jeg har en stor bunke slidt tøj med, der kan smides ud undervejs, men ellers så bruger jeg vist lidt turen som undskyldning for at shoppe mere 😉