Januar 2016
Oktober 2014
Ligeså meget jeg elsker at besøge steder, vi aldrig har oplevet før, ligeså meget elsker jeg at komme tilbage til steder, vi har besøgt tidligere. Det var tilfældet med det sydlige Utah, som vi besøgte i efteråret 2014 og så også her i starten af 2016. Jeg er generelt ret god til at finde vej og genkende steder. Det er også derfor Anders er chauffør, og jeg er navigatør. Han kører bedst, jeg navigerer bedst 😉 Hele området omkring Zion genkendte jeg med det samme (altså, sådan en park skjuler sig jo heller ikke helt nemt…), og det var lidt sjovt at køre nøjagtig samme rute som forrige gang. Vi tog turen fra Las Vegas til Hurricane i Utah, og undervejs kørte vi igennem de samme bjerge, forbi den samme Walmart og forbi sidevejen ned til det Airbnb-sted, vi boede i sidste gang.
Da vi tidligere på året lagde vejen forbi Zion National Park, var det altså for anden gang, og det var en fornøjelse ikke kun at opleve parken i en anden årstid, men også at kunne genkende parken og området. Katja skrev en kommentar tidligere på ugen til indlægget om Yosemite, og foreslog, at vi måske kunne tage fat i nogle af de steder, vi har besøgt flere gange og sammenligne billederne derfra. Det synes jeg faktisk er en sjov ide! Og vi starter med at kigge på billederne fra Zion. Jeg tænker også at tage fat i billeder fra Bryce National Park, og så har vi også lagt vejen forbi Sydøstasien et par gange, så mon ikke der ligeledes er nogle billeder at finde frem derfra. Det er i hvert fald sjovt at se, hvordan vi har udviklet os på billedfronten og også se hvordan stederne måske har udviklet sig i mellemtiden.
Tilbage til Zion. Vi ville faktisk rigtig gerne allerede have været forbi i 2011 på vores første roadtrip. Den tur sluttede dog brat, da Anders fik en slem forbrænding på sit ben, og vi måtte flyve hjem før tid. Derfor var vi ret glade for at kunne lægge vejen forbi i 2014 og endelig opleve parken. Det er en forholdsvis lille og kompakt park, som ikke tager lang tid at opleve fra bil. I sommerhalvåret er en del af parken lukket for biler, mens hele parken er åben om vinteren. Altså med mindre vejret ikke tillader det.
Da vi besøgte parken i 2014 var det altså kun en del af parken, vi oplevede, fordi resten var lukket for private biler. Der er mulighed for at tage en shuttlebus rundt i parken, men for os fungerede det fint at køre igennem med egen bil – og så kørte vi videre til Bryce den vej 🙂 Da vi så besøgte parken her i januar i år, var det med hele parken åben for private biler. Derfor fik vi set lidt mere end vi gjorde sidste gang, og jeg tror faktisk, parken tog os lidt mere med storm denne her gang end første gang. Dyrelivet var meget mere til stede, og generelt klædte sneen virkelig bjergene og klipperne så fint!
Netop fordi vi hele tiden udvikler os på foto-området (og også hele tiden udvider udstyret…) var det fedt at komme tilbage til et sted, vi havde besøgt tidligere, for endnu engang at fotografere stedet. Sådan havde jeg det også med Bryce og Grand Canyon, og det er altså lidt fedt at kunne se, at der rent faktisk er sket noget. Kan I se en udvikling i billederne herunder? Jeg har skrevet årstal under billedet, så I kan se forskel på dem, men ellers er de blandet lidt side om side 🙂 Det er langt fra alle billeder, der kan sammenlignes en til en, men jeg synes i hvert fald godt, man kan få et indblik i forskellen i både fotograferingen og i hvordan parken ser ud henholdsvis i efteråret og om vinteren.
Januar 2016
Oktober 2014
Januar 2016
Oktober 2014
Januar 2016
Oktober 2014
Januar 2016
Oktober 2014
Oktober 2014
Januar 2016
Oktober 2014
Januar 2016
Januar 2016
Januar 2016
Oktober 2014
Oktober 2014
Januar 2016
Oktober 2014
Januar 2016
Oktober 2014
