Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg har det med nytårsforsætter. På den ene side synes jeg fantastisk godt om ideen om at starte på en frisk eller forsøge endnu engang, når et nyt år begynder – men på den anden side, har jeg faktisk sjældent oplevet, at jeg har kunnet overholde de forsætter jeg så har sat for 😉 Og det er jo lidt af et problem. Måske det er ambitionsniveauet der er for højt, måske det er tiden der bliver prioriteret forkert. Anyways, jeg synes det er lidt hyggeligt med nytårsforsætter, så jeg prøver igen i år!
Billede herfra.
- Helt simpelt og lavpraktisk, gad rigtig godt forsætte den gode stime jeg allerede er inde i herhjemme – nemlig at rydde op i køkkenet hver aften efter aftensmad. Det er faktisk altid Anders der laver mad, og derfor har vi den aftale, at det så er mig der rydder op. Rent win-win for os begge, for jeg kan ikke lave mad og vil hellere rydde op 😉
- Endnu et lavpraktisk nytårsforsæt: jeg vil bruge tandtråd hver aften. Jeg er SÅ dårlig til at huske det, og jeg gider faktisk slet ikke, men det skal jo gøres.
- Jeg har de seneste par år udfordret mig selv lidt på det kreative område igennem Project 365, hvor jeg tager ét billede hver dag. For noget tid siden fik jeg lyst til at udfordre mig selv endnu mere, og da vi allerede har et klaver stående herhjemme, tænkte jeg, at det var oplagt at lære at spille klaver! There I said it. Dem der kender mig vil måske grine lidt nu, for jeg er absolut ikke musikalsk og har nærmest ikke en tone i livet. Desværre. For jeg gad godt kunne et eller andet med musik – spille guitar, synge eller mestre tangenterne på et klaver. Og det sidste vil jeg altså kaste mig ud i i løbet af 2015. Jeg tænker Youtube kan være en ret god ven i den proces 😉
- Og så er der selvfølgelig alt det med at spise sundere, bevæge sig mere og så videre. Måske det bliver i år, men jeg tør simpelthen ikke love noget, haha.
- I forhold til mit Project 365 gad jeg også godt blive lidt bedre til efterredigeringen og også lære kameraet endnu bedre at kende. Jeg tror jeg vil se lidt flere videoer og læse lidt mere op på fotografering, så jeg kan blive endnu bedre. Ikke at jeg er vildt god nu, men i forhold til for tre år siden, har jeg i hvert fald rykket mig en del.
Har I nogle nytårsforsæt? Eller tror I ikke på sådan noget? Haha. Om ikke andet håber jeg i hvert fald, at I er kommet godt ind i det nye år, og at 2015 bliver fyldt med en masse gode ting 😀
English: I’m not quite convinced about New Year’s resolution. I haven’t managed to keep a lot of those in the past year, but I also really like the possibility to start over and make a change when a new year begins. One of the things I hope to do in 2015 is to learn how to play the piano. I’m not at all a musician, but we have a piano in our home, and why not just give it a try? There I said it loud – now I at least have to try 😉
7 kommentarer
Den der lave-mad/rengørings-ordning må jeg hellere præsentere for Frederik. Jeg vil dæleme hellere lave mad end at at rydde op 😉 Nu deles vi lidt om det. Vi har ordninger i forhold til andre huslige pligter, fx står jeg for tøjvask og han står for at gøre badeværelse rent. Et okay trade-off, fordi jeg hader at gøre badeværelset rent, men faktisk synes at tøjvask og deslige kan være lidt hyggeligt.
Haha, god ide! Jeg er i hvert fald selv glad for fordelingen med at jeg rydder op og Anders laver mad 😉 Resten af de huslige pligter har vi egentlig ikke fordelt. Det afhænger lidt af hvem der sidder med eksamen, opgaver, har travlt osv. 🙂 For det meste tager vi bare en fælles rengøringsdag – og hold op hvor lyder det kedeligt, haha.
Synes lidt det er fjollet med de der forsætter – ikke selve tanken bag, at man prøver at ændre noget ved sig selv og sine vaner, men jeg synes det fjollet, hvis man venter til 1. januar med at gøre noget ved det. Dog kan jeg godt se at 1. januar er en god skæringsdato til at få en ny begyndelse og det kan give et ekstra spark bagi – som du også skriver, tror jeg bare også det er med til at øge ambitionsniveauet – alle ændringer skal ske på én gang, og så går man (jeg) altså hurtigt død i det. Hellere tage en lille ændring af gangen 🙂
Siden jeg blev færdig med studie i sommers (og dermed fik mere fritid – yay!) har jeg faktisk hver måned skrevet ned hvad jeg ønskede af mig selv i den kommende måned – alt fra stort til småt. Se venner oftere, blive bedre til at rydde op, kreaprojekter der skulle laves færdig, bøger til læsning osv. Det lyder måske lidt mærkeligt – sådan ligefrem at skrive det ned – men det har faktisk også givet mig ekstra engagement og har også hjulpet mig til at prioritere, for godt nok har jeg fået mere fritid, men jeg har jo ikke fået uendeligt meget tid.
Nå, det var slet ikke meningen at det skulle blive en længere afhandling 🙂
Ps: Tandtråden er jeg også med på, startede i slutningen af november, efter jeg var til tandlægen sidste gang 😉
Jeg kan helt sikkert godt følge dig, Vibe! Jeg kan godt li’ tanken og ideen om at starte på en ny, når kalenderåret skifter. Det virker logisk at starte på en frisk der – men dermed ikke sagt at man absolut skal vente indtil den 1. januar. For hvis der er noget man vil ændre, er det jo bedre at komme i gang før end siden, som du også skriver.
Det lyder også hyggeligt med sådan en månedsliste! Jeg skrev nogle ting ned da vi kom hjem i november, som jeg gerne ville lave i november og december, og det fungerede faktisk også rigtig godt. Det var rart at have nogle retningslinjer (nok mere ønsker) for alle de ting jeg havde savnet mens vi var afsted 🙂 Emily Salomons månedslister synes jeg også er super hyggelige at følge med i!
Og yay for tandtråd! Eller faktisk ikke, for jeg synes stadig det er super nederen, men nu har jeg været vedholden siden 1. januar 😉
[…] Afterglobe – New Year’s Resolutions […]
[…] Afterglobe – New Year’s Resolutions […]
[…] Afterglobe – New Year’s Resolutions […]