Okay. Jeg forsøgte jo ligesom at køre mit projekt med at tage ét billede hver dag videre til at blive noget med at dele favoritterne fra ugens løb. Og det gik jeg så i stå med nærmest før jeg var begyndt. Men nu hvor vi skriver 2016 og endnu et år er startet, tænkte jeg at det var oplagt at forsøge endnu engang. Jeg håber jeg kan holde det ved lige og derved dele et par billeder eller fem fra ugen der gik her på bloggen hver mandag. Lad os se hvordan det går 😉 Det bliver en blanding af de virkelig gode billeder, som vi selv er rigtig glade for (og stolte over, ahem…), og så også nogle fine hverdagsbilleder, som giver et indblik i ugens gang og livets trummerum.
Anyways. Her er billederne fra årets første uge, hvor vi lagde ud med en tur ud i outbacken. Vi fik taget ret mange billeder derude, så det er bestemt ikke det sidste I ser til dem 🙂
- Det meste af outbacken var naturligvis rød, som man nok også primært forestiller sig, når man tænker på Australien – sådan havde vi det i hvert fald. Indimellem kom vi dog også forbi nogle fine, hvide veje. Blandt andet her hvor den blå himmel, den rustne låge og det hvide sand virkelig går godt sammen – hvis jeg selv skal sige det 😉
2. Det klassiske australske billede, som vi håbede vi selv kunne få fingrene i. Og det lykkedes! Vi er stødt på flere af sådanne strækninger undervejs – en enkelt gang endda med risiko (eller chance 😉 ) for kænguruer de næste +200 kilometer!
3. Det er jo ikke ligefrem fordi motivet er prangende her, men jeg elsker lyset! Og så vidner det om en hyggelig campingaften med grillet lam, friske majs og stegte champignoner. What’s not to like?!
4. Det her billede kostede lidt mudrede klipklapper og et par myggestik, men jeg ville altså lige give det et forsøg med at fange solnedgangen i åen langs vejen. Fokus er lidt off, men farverne er der nu ikke noget i vejen med, synes jeg.
Hvilken er jeres favorit? Hvert af billederne afspejler selvfølgelig også en god oplevelse for os, så det er svært at vælge, men eftersom nummer 2 allerede har sneget sig ind som mit skrivebordsbillede på computeren, er det vist uundgåeligt ikke at udnævne netop det som favoritten 😉
2 kommentarer
Nr. 2 er virkelig også fint! Jeg kan virkelig godt lide, at der er skyer på himlen, så den ikke bare er “kedelig” blå 😉
Men jeg er også ret pjattet med nr. 4, solnedgangsbilleder og de farver bliver jeg vist aldrig træt af.
TAK, Katrine! Det er faktisk rigtigt. Det er lidt sjovere med skyerne, end hvis der bare havde været ren blå himmel. Jeg bliver heller aldrig træt af solnedgange eller billeder af dem! Specielt ikke med de fine farver de har her i Australien 😀