Vores første uge i København er naturligvis også veldokumenteret, ligesom alle andre uger 😛 Det store kamera har ikke været ligeså meget fremme som vanligt, men nu hvor jeg endelig har en velfungerende telefon med et nogenlunde godt kamera, er det langt nemmere lige at hive det op ad lommen, fremfor at slæbe rundt på det noget større spejlrefleks, vi har. Nogle billeder med vores Canon-kamera er det dog blevet. Vi var nemlig også en tur forbi de japanske kirsebærtræer i sidste uge, hvor vi havde kameraet med. Vejret var dog rimeligt overskyet, så billederne derfra blev ikke nær så gode, som dem vi tog i onsdags. Men den lyserøde farve er der dog stadig 😉
Udover de lyserøde billeder, var sidste uge også præget af gåture i det københavnske (collagen), et kig i vores baggård (første billede) og god mad. Vi nyder at være tæt på de savnede grønthandler i Nordvest igen og købte derfor et kæmpe bundt koriander, som rækte til både vietnamesiske forårsruller, bahn mi og mexikanske burritos. Det var et hit! Kunne egentlig godt snart spise en omgang vietnamesisk mad igen 😛 Det må være et af vores favorit køkkener! Har I et favorit køkken?