Det er tid til årets anden omgang af photos of the week, og denne gang er der i den grad overflod af billeder fra en af Australiens mest kendte nationalparker, nemlig Blue Mountains. Parken ligger et par timers kørsel øst for Sydney, og det var i den grad at mærke, at det er en populær destination for en dagstur for turister. Vi havde dog en lille uges tid til at udforske området og nåede derfor både forbi de mere populære udsigtspunkter og de mindre kendte (og fremkommelige). Og så nåede vi selvfølgelig også forbi Sydney – godt nok på en rimelig regnfuld og kølig dag, men vi fik set hvad vi kom efter, nemlig Operahuset og Harbour Bridge 🙂
- Nok et af vores favoritbilleder fra Australien. Og det lader til at I er enige på Instagram 😉 Det var lidt nervepirrende at se Anders sidde så tæt på kanten, men billedet er til gengæld ret fint, synes jeg.
2. Vi havde sådan cirka alle odds i mod os, da vi ville tage et af de ikoniske billeder af Operahuset og Habour Bridge. Det regnede, var overskyet, blæste og generelt var solen lidt genert. Det lykkedes dog at fange et fint et med en måge der nyder udsigten ligeså meget som os 😉
3. Jeg kan ikke helt præcist huske hvilket udsigtspunkt det her billede er taget ved, men det er i hvert fald fra de populære Blue Mountains. Dog husker jeg det som om at det er fra et af de mindre populære udsigtspunkter, som primært var dem vi kørte efter.
4. For at komme tilbage til vores campingplads, skulle vi køre omkring en time ad snoede bjerglandeveje. Og uanset hvilken rute vi tog, blev vi belønnet med de flotteste udsigter over marker, søer og resten af Australiens country side. Her holdt vi ind ved Lake Lyell for at spise aftensmad med en noget nær fabelagtig udsigt!
5. Vi lagde sidste uge ud med at tage på vaskeægte bushwalking i en af de mere afsidesliggende dele af Blue Mountains. Det var egentlig ikke helt planlagt, men det endte med at være en god beslutning, for det viste sig, at det var her vi fik den absolut smukkeste udsigt i bjergene. Ikke at de andre views skuffede efterfølgende, men den her oplevelse var bare lige en tand bedre. Måske også fordi vi kæmpede en brag kamp for at nå derhen 😉
6. Når vi tager billeder af hinanden, er de ofte opstillede. Det er sjældent vi sådan lige fanger hinanden i en bestemt situation, og nok også derfor synes jeg så godt om det her billeder Anders tog inden vi startede vandreturen. Udsigten kan man heller ikke andet end at beundre, vel?
Det er allerede mærkeligt at forholde sig til de her billeder ovenover, selvom de jo egentlig kun er taget for en uges tid siden. Men når vi nu sidder på den anden side af Stillehavet og ovenikøbet er skiftet fra den sydlige til den nordlige halvkugle, er der altså nærmest en verden til forskel på dengang og nu. Lige nu sidder vi på et dejlig hotelværelse ikke langt fra Zion National Park – og hvis I har fulgt med siden 2014, kan I måske huske, at vi allerede har lagt vejen der forbi én gang. Det er lidt noget andet at roadtrippe om vinteren, men bestemt ikke dårligt!
Anyways – har I en favorit blandt billederne?
4 kommentarer
Åh, jeg er så misundelig på jeres tur 😀
Nr. 4 er min favorit, synes lyset er ret flot derpå. Og det minder mig lidt om landskaber jeg kom forbi på New Zealand.
Vi nyder det virkelig også, Katrine! Og tusind tak 🙂
Ej hvor sjovt du lige nævner NZ og det billede. Det var faktisk netop det vi snakkede om, da vi kørte igennem det landskab. Uden at have været i NZ dog 😉
Hah, hvor skægt 😀
I må se at komme til NZ engang, der er så fantastisk!
Åh ja, det gad vi virkelig også godt! Vi må spare sammen allerede nu, så vi er hurtigt klar 😉