Selvom det her er den første uge med vores nye kamera, så har jeg faktisk været ret umotiveret. Jeg har udskudt billederne til sidste sekund og ikke vidst hvad jeg skulle tage billeder af. Anyhow – det er alligevel lykkedes mig at tage et billede hver dag, og så håber jeg at jeg er mere motiveret i den uge der kommer. Det kunne være dejligt, så jeg kan lære kameraet bedre at kende inden vi tager afsted til sommer.
Mandag den 5. maj
Egentlig skulle jeg tage et billede af modlys ifølge min egen plan, men eftersom solen ikke skinnede hele dagen (og jeg faktisk først kom i tanke om billedet sent på aftenen), så byttede jeg lidt rundt på rækkefølgen, og dagens billeder blev derfor med svag belysning. Tilfreds er jeg bestemt ikke.
Tirsdag den 6. maj
Tirsdag plejer at være natur-dag, hvor jeg skal tage billeder i eller af naturen. Her synes jeg også lidt at mad passer ind – som sagt, så gjort.
Onsdag den 7. maj
Endnu engang havde jeg glemt alt om at tage et billede, men sent på aftenen tog jeg det med på en gåtur sammen med Anders. Med lidt hjælp fra Anders fik jeg taget mig sammen til at gå ind i en kiosk/pizzabix/grill, og her spurgte jeg den søde mand bag disken om jeg måtte tage et billede – og det blev, som I kan se, til et ja 😉 Jeg er dog ikke helt tilfreds med billedet sådan rent teknisk, men jeg fik i det mindste taget mig sammen til at spørge en person om jeg måtte tage et billede. Stort fremskridt!
Torsdag den 8. maj
Torsdag er detaljedag, og denne her regnbue var bestemt en fin detalje på en ellers grå og regnfuld torsdag.
Fredag den 9. maj
Jeg brugte de første timer af dagen med studiegruppe og eksamensopgave, og jeg havde cirka 15 minutter hjemme inden den stod på arbejde resten af dagen. Derfor blev billedet lidt tilfældigt og nok også lidt en nødløsning. Det skulle vist være modlys fordi jeg byttede rundt på mandag og fredag, men altså. Det er vist bare en random fyrfadsstage i dagslys 😉
Lørdag den 10. maj
Jeg skulle tage et billede af bevægelse, men var simpelthen helt tom for ideer. Anders foreslog at jeg kunne eksperimentere med at tage et billede mens jeg bevægede kameraet, og det forsøgte jeg. Egentlig synes jeg det er et okay billede, men også lidt ligegyldigt?
Søndag den 11. maj
Og søndagens billede. Der er frit valg om søndagen og det er altid lidt rart 😉 Det her billede er også min favorit fra hele ugen! Ahmen altså, se lige de små fusser?
Det var denne uges billeder! Har I en favorit? Råb endelig højt og kast gerne en masse motivation i min retning, så denne her uge bliver bedre 😉
English: This week’s photos from my Project 365 photo challenge. My favorite this week is the photo from yesterday. I mean, look at it? 😉
8 kommentarer
Juhuu for den lille fod 🙂 Og synes altså også din kioskmand ser rar ud. Lidt under eksponeret, men med det smil, who cares?
Og det skal nok blive bedre når du lige har leget lidt mere med jeres nye apparat 😉
Kram K
Jeg er simpelthen også helt væk i den lille fod! Haha. Ja, jeg nåede lige at sige noget sjovt, så kioskmanden grinede. Jeg fik kun taget tre billeder af ham, og det her er det sidste. Fremover skal jeg helt sikkert øve mig mere og blive bedre til det tekniske, når jeg har spurgt om jeg må tage et billede 😉 Jeg håber i hvert fald at jeg komme til at føle mig mere hjemme med det nye kamera. Al begyndelse er vel lidt svært (og undskyldninger har jeg nok af, haha) 🙂
Jeg synes i hvert fald du er super godt på vej, og SÅ sejt at du turde spørge. Det vil jeg også gerne blive bedre til 🙂 Og han kunne altså også snildt “reddes” med lidt redigering, når du får kastet dig ud i det projekt 🙂
Tusind tak, Kirstine! Det krævede også noget overvindelse at spørge 😉 Ja, det der redigering trækker lidt tænder ud, men der er ingen vej uden om. Fremover skyder vi billederne i RAW, og det format understøtter mit elskede Picasa ikke. Haha.
Sejt at du turde spørge, synes faktisk det er blevet et fint billede (men jeg har heller ikke forstand på teknikken). Billedet med foden er også dejligt livsbekræftende, men synes måske det er lidt nemt sluppet (hvem falder ikke for en barnefod? 🙂 ) så min favorit denne uge må altså blive kioskmanden. Et godt billede og så ligger der også noget grænseoverskridende bag 🙂 )
Tusind tak, Vipse! Jeg må også ærligt indrømme at det krævede lidt mod at spørge, men jeg er glad for at jeg fik det gjort. Nu håber jeg bare at det også bliver nemmere at spørge fremover! Og du har helt ret med foden. Det er nok lidt nemt sluppet, men da jeg kiggede billederne igennem, var det slet ikke til at stå for 😀
Hvor har du købt den burger henne? De der løgringe ser ret gode ud
Burgeren er fra Grillen Nørrebro – og det er faktisk curly fries og ikke løgringe ved siden af. Men stadig gode 😉 I det hele taget kan Grillen Nørrebro anbefales. God mad til billige penge!