Hverdagen kalder, og jeg forsøgte at stå tidligere op i dag end hvad vi har gjort de sidste fire måneder. Jeg har netop nu spist morgenmad, og om lidt sætter jeg mig op på cyklen for at begynde på det der studieliv igen. Jeg skal have snakket med studievejlederen om noget praktik og hentet bøger til den der opgave, der ikke skriver sig selv. Er det mærkeligt hvis jeg frygter mest for cykelturen ud til KUA?
Well, det er vel op på hesten, som man siger – og det gælder vidst både bogstaveligt og metaforisk i dag. I går lavede vi aftensmad for første gang siden vi kommer hjem. Sygdommen tog en del dage i sidste uge, og i weekenden var vi i Sønderjylland, så vi har slet ikke haft tid til at lave aftensmad hjemme før i går.
Og apropos sidste uge, så det sådan her ud i billeder:
Mandag den 3. november
Alle gode og flotte motiver blev åbenbart efterladt i USA og Sydamerika, for jeg har godt nok haft svært ved at finde noget at tage billeder af. Jeg skal lige ind i hverdagsrytmen igen. Mandag blev det til et billede af min elskede og savnede uldsweater.
Tirsdag den 4. november
Det var så her det gik galt. Vi skulle have fejret Anders’ mors fødselsdag om aftenen, men så langt nåede vi desværre ikke, før vi blev syge. Jeg var lige ved at glemme at tage et billede, men det blev til et af dagens opholdssted; sengen. Med kogt vand på natbordet.
Onsdag den 5. november
Jeg blev hurtigere frisk end Anders og fik derfor bevæget mig over til vaskekælderen (og jeg fortrød det så snart jeg mødte en ærlig beboer fra andelsforeningen…). På vejen derover stoppede jeg op og tog et billede af noget der engang var en solsikke. Den ser faktisk ret trist ud og viser måske egentlig meget godt hvordan vi havde det da vi var syge.
Torsdag den 6. november
Jeg fandt min indre bedstemor frem sammen med strikkepindene og garnet. Min mormor har altid strikket, og det samme har min mor, så det ligger nok i blodet. Lige nu forsøger jeg mig med et halstørklæde, men nu må vi se hvor langt garnet (og tålmodigheden) rækker.
Fredag den 7. november
Vi brugte 4,5 time i bus fra København til Sønderborg (heldigvis en bedre oplevelse end busturene i Peru), og sent om aftenen landede vi endelig hjemme ved mine forældre. Vi fik delt ud af alle vores souvenirs, og mine forældre var hurtige til at hænge deres op.
Lørdag den 8. november
Min mor vil meget gerne have taget billeder af alle os børn når vi er samlet, fordi det alligevel kun er nogle få gange om året, så det var hvad vi brugte noget af formiddagen på. Inden da var jeg gået på opdagelse i haven, hvor jeg fandt den fineste, lyserøde rose. Tænk at den kan stå så fint i november.
Søndag den 9. november
Vi rykkede videre hjem til Anders’ mor, og om aftenen var der den fineste solnedgang. I har måske allerede set billedet på Instagram – jeg kunne ikke vente med at dele det.
Nu kan jeg vidst heller ikke trække tiden længere, selvom det nu er meget hyggeligt at sidde herinde i varmen med the og musik. Umiddelbart trækker grå- og blæsevejret i hvert fald ikke synderligt i mig. Det føles faktisk lidt som om vi er tilbage i Lima, hvor solen heller ikke kom frem. God onsdag!
English: We’ve had more than a week back home in Denmark, and I’m already longing for warmer and sunnier weather. We haven’t seen much to the sun since we landed in Denmark, but Sunday it showed up with a beautiful sunset, when we visited Anders’ mother.
