De sidste par dage har været lidt af en tåge. Jeg har desværre ligget syg siden fredag morgen, og det satte lidt en stopper for weekendens planer. Jeg havde en deadline i dag kl. 12 i forbindelse med min bachelor, men jeg har bedt om udsættelse, fordi jeg simpelthen hverken har kunnet tænke, skrive eller læse. I dag har jeg det heldigvis meget bedre (jeg sov så også helt til kl. 13, så det burde hjælpe på det ;)). Heldigvis har weekenden ikke været helt skidt – jeg har vundet to konkurrencer, vi har sparet 20 % af vores el-forbrug (dermed flere penge til rejser), og vi har måske en plan om hvor vores næste rejse går til! Mens jeg har været syg, har jeg levet højt på resten af ugen, som ellers har været rigtig god. Vi har haft dejligt meget familietid – skovtur, middag, restaurant-besøg, gåtur og cafe-brunch. Jeg er fan er efterårsferie (altså også selvom jeg ikke selv har efterårsferie)!
Nå, men altså. Nu hvor jeg har været syg, så har det også været lidt svært at få taget billeder til Project 365. Jeg forsøgte at lave et efterårs-tema, men det blev lidt svært, da jeg pludselig blev begrænset til lejligheden. Anyway – here we go!
På trods af sygdom (og på trods af at alle billeder faktisk er taget indenfor lejlighedens vægge), så er det da lykkedes meget godt med efterårstema, er det ikke?
4 kommentarer
Billederne emmer af efterår, hygge, striktrøjer, gule blade og varm kakao. De er rigtig fine!
Tusind tak, Vipse! Jeg er glad for at jeg alligevel har formået at ramme efteråret igennem billederne, på trods af at de allesammen er taget i lejligheden 🙂
Sikke nogle skønne og hyggelige billeder!
Mange tak, Kit 🙂 Jeg er glad for at I kan li’ dem! Synes nemlig også at det er et hyggeligt projekt 🙂