Anne-Li som står bag bloggen GOWNSANDROSES fortalte i går om de ting hun aldrig kommer til at gøre. Altså lidt en omvendt bucketlist (som vistnok hedder træskoliste på dansk – WTF?!). Det fik mig til at tænke, ikke kun over den danske oversættelse af ordet, men også på de ting jeg ikke ville gøre. Jeg begyndte derfor at tænke over nogle ting, som jeg ikke troede jeg ville gøre, men som jeg alligevel har sprunget ud i. Det er ikke nødvendigvis skræmmende eller ulækre ting, men jeg synes selv det var meget sjovt at kigge tilbage på og reflektere over, so here goes:
- Jeg troede aldrig jeg ville få taget dykkercertifikat, men det ændrede sig da vi var afsted i 2009! Det var lidt op ad bakke i første omgang, men jeg endte med at blive rigtig bidt af det, og jeg glæder mig til vi en dag skal afsted på dykkertur igen.
- Jeg regnede ikke med at Anders og jeg nogensinde skulle sove på en klam madras med et usselt myggenet over os langt ude i den malaysiske jungle på Borneo – men det gjorde vi sørme også i 2009.
- Jeg satsede heller ikke på at jeg skulle tage et statistik-kursus, men det har jeg gang i nu. Lad os nu se om jeg består til sommer 😉 Fingers crossed!
- Og sjovt nok, så regnede jeg heller ikke med, da jeg var helt lille, at jeg skulle ende med at tage ud på opdagelse i verden, som vi har gjort og gør snart igen. Jeg har godt nok altid været nysgerrig, men at jeg ligefrem er så nysgerrig på verden, at min rejselyst aldrig kan tilfredsstilles, det havde jeg ikke overvejet. Lige nu skal den rejselyst dog udnyttes!
Udover listen med ting jeg ikke troede jeg ville gøre, men som jeg alligevel har gjort – og som jeg er glad for at jeg har gjort, så undrer jeg mig også nogle andre ting:
- Som for eksempel hvor dimsen, som skal sidde på kameraet for at kameraet kan sidde fast på tripod’en, er blevet af? (gav den sætning overhovedet mening?)
- Og hvorfor jeg ikke kan kigge mig ordentlig for, når jeg prøver at købe billige New Balance i Bilka og derfor får et kæmpe blåt mærke + sår midt på låret – lige i de dage hvor vejret er perfekt til shorts?!
- Jeg forstår heller ikke hvorfor jeg ikke har købt en Tangle Teezer noget før. Takket været Louise fra Guld.log og hendes positive ord om den fantastiske hårbørste har jeg endelig fået anskaffet mig en, og jeg må indrømme at jeg er fan!
- Og jeg forstår slet ikke hvorfor jeg hellere vil rydde på i køkkenet dagen efter end om aftenen. Det er da så uoverskueligt at stå op til et rodet køkken! Vores arbejdsfordeling herhjemme fungerer i øvrigt sådan at Anders laver mad, og jeg rydder op i køkkenet, så jeg kan ikke engang give ham skylden 😉 Og så vil jeg faktisk også langt hellere rydde op end lave mad, så den arbejdsfordeling vi har er jeg bestemt fan af!
Hvad undrer I jer over for tiden? Og hvad er I allergladest for at I har gjort, selvom I måske ikke regnede med at gøre det?English: I’ve been wondering and reflecting this past day – about things I didn’t thought I would do, but have done anyway. For example I didn’t think I ever would learn to dive AND enjoy it. That changed in 2009, when we learned to dive in Malaysia on our first big travel adventures. What experiences do you have with things you wouldn’t ever do, but have done anyway?
6 kommentarer
Jeg gad SÅ godt tage et dykkercertifikat. Var det I Asien, I gjorde det? 🙂 Indtil videre skal E og jeg dog snorkle i Florida til sommer, så det må blive ved drømmen indtil videre, det kunne bare være så sindssygt at se en HAJ!
Åh, det kan jeg godt forstå, Emma! Vi tog det i Malaysia, ja. Vi havde sørget for at booke det hjemmefra, så vi bare skulle bruge den første uges tid på at tage dykkercertifikatet. Snorkling i Florida lyder nu heller ikke helt dumt! Det gad jeg godt! Jeg kan huske det gav et sug i kroppen første gang jeg så en haj under vandet, pueha. Og det samme med en skildpadde, men dem hører man knap så mange uhyggelige historier om 😉
Det lå slet ikke i kortene, at jeg skulle på udlandsophold, men sørme om jeg ikke pludselig havde boet i både Atlanta og Barcelona 😉 Gennem min opvækst har vores ferier gået til varme ferieøer og byferie i Danmark, bestemt hyggeligt, men ikke lige noget, jeg tog som et tegn på, at jeg skulle ud at opleve verden. Heller ikke det modsatte dog, men hvor min rejselyst kommer fra, er der ingen, der ved 😉
Ja, du har godt nok været rundt omkring, Stine! Gad vide hvor al den rejselyst kommer fra? Men det er fedt at du har været afsted 😀 Jeg gad virkelig godt prøve at bosætte mig i udlandet for en periode. Det må være en kæmpe oplevelse! Fik du egentlig lært lidt spansk, da I boede i Barcelona? 🙂
Jeg tror faktisk, det må være fra Internettet – hurra for det 😉
Det er altså også bare rart at bo i udlandet! Er der ikke mulighed for, at du/I kan komme på noget udveksling/praktik i udlandet i forbindelse med uddannelse?
Åh, jeg prøvede, men det var meeegasvært :p Det var nok lidt en kombination af en dårlig lærer, min manglende indsats og sværhedsgraden af sproget – det er HELT anderledes end dansk og engelsk. Måske havde det været lettere, hvis jeg havde kunnet fransk, men det hele var helt nyt for mig. Men jeg lærte da lidt basis, og forstår også lidt. Hola! 😉
Det er virkelig også svært at lukke af for al den rejseinspiration der er på nettet! Men igen – det er måske heller ikke noget man har lyst til at lukke af for, så hellere udnytte det 🙂 Jo, der er mulighed for både praktisk og udveksling med min uddannelse, men da jeg skulle beslutte mig for mine tilvalg sidste år, regnede jeg med at jeg skulle læse en anden kandidat, og den kandidat krævede så et vist antal ECTS-point i pædagogik, som jeg blev nødt til at tage herhjemme. Nu har jeg så fundet ud af at jeg hellere vil læse den kandidat, der følger naturligt efter min BA 😉 Men på et tidspunkt håber jeg da at muligheden for at bo i udlandet byder sig!
Haha! 😀 Vi har hentet en sprog-app, så vi kan øve noget spansk, for vi kan absolut intet. Vi prøvede i går, men hold op hvor er det svært! Men det må være fedt at kunne 😀