Om ikke så længe begynder seriesæsonen igen. Her er tre serier som vi har ventet længe på, og som vi GLÆDER os til at se forsættelsen på! Hvis I ikke har set de første sæsoner af serierne, så kan vi helt sikkert anbefale dem.
The Americans
Serien handler om to sovjetiske KGB-agenter, Elizabeth og Phillip, som opholder sig i USA under Den Kolde Krig, og som sammen har en perfekt amerikansk familie – sådan ser det i hvert fald ud udefra, hvor de udgiver sig for at være amerikanske statsborger. Selv deres børn lever i troen om at de er en amerikansk familie, ligesom deres skolekamerater.
Genre: Drama
Premiere: 26. februar (i USA)
Orange is the new black
https://www.youtube.com/watch?v=nryWkAaWjKg
Piper Chapman ryger i fængsel for at have smuglet stoffer i sine unge år. Hun kan se frem til femten måneder bag tremmer fyldt med drama, konflikter, udfordringer, venskaber og meget andet, som opstår i samspil med hendes medfangere. Først troede vi faktisk ikke at serien ville være noget for os, men eftersom den blev hypet allesteder, så overgav vi os. Og nu kan jeg ikke vente til 2. sæson bliver frigivet – Anders er stadig en smule skeptisk 😉
Genre: Komedie
Premiere: rygter siger i løbet af februar (på Netflix)
House of Cards
En serie som Anders faktisk startede med at se, fordi jeg tænkte at det ikke rigtigt var noget for mig. Jeg har endnu ikke fået indhentet 1. sæson, men det har jeg planer om at nå inden 2. sæson bliver lagt op på Netflix, så vi kan se den sammen. Serien handler kort fortalt om det politiske spil i Washington med lobbyisme og korruption. Serien er lidt speciel fordi hovedpersonen henvender sig direkte til seeren, hvilket giver den helt andet spin end andre politiske serier. Anders glæder sig i hvert siiiindssygt meget til 2. sæson, og eftersom det er en Netflixserie, så bliver hele sæsonen lagt op på én gang. Juhuuu!
Genre: Drama
Premiere: 14. februar (på Netflix)
Homeland
https://www.youtube.com/watch?v=W18ZHrU3XYQ
En serie der nu kører på 4. sæson. Den handler om marinesoldaten Brody, som vender hjem til USA efter 8 år som fange i Irak. Igennem sæsonerne bliver der udspillet de vildeste dramaer, som vi ikke vil afsløre for meget af her, hvis nogle af jer endnu ikke har kastet jer over serien. MEN vi kan sige så meget, at den helt sikkert kan anbefales.
Genre: Drama
Premiere: Ifølge IMDB kommer 4. sæson også februar
Er der nogle af serierne I allerede har set, og hvad er jeres dom?
Se i øvrigt flere tv-anbefalinger her, hvor det handler om DR3-programmer.
English: It’s time for some tv-show recommendations. In 2013 we’ve been loving The Americans, Orange is the new black, House of Cards and Homeland, and in February most of them starts a new season! We can’t wait! Have you watched any of them and how did you like them?
4 kommentarer
Jeg er stor fan af House of Cards – og jeg glæder mig helt vildt til den 14. februar! 🙂 De andre har jeg ikke set, men har fået anbefalet Orange is the new black en del gange, så måske man skulle gå i gang?
Hvis vi nu laver en aftale om at jeg ser House of Cards og du ser Orange is the new black? 😉 Haha. Jeg har nemlig også hørt masser af godt om House of Cards, men det er kun Anders der har fået set den =/
Haha, det synes jeg bare er en aftale så! 😉
Super! Jeg går i gang i morgen 😉