Der har været lidt stille fra vores side de sidste par dage, men vi havde lige brug for at trække stikket ud og forsøge at fordøje hele oplevelsen fra i tirsdags. Det jeg husker mest fra selve overfaldet, er panik og frygt, og det er egentlig også det jeg har følt mest siden. Der har ikke skulle meget til før jeg brød sammen; en voldsom bevægelse i en motorcykel-taxa, grinende politibetjente der ikke lod til at tage os seriøst, flashback til knivene og de fire mænd i mørket – endda den video vi lagde op på Instagram forleden, hvor man kan høre bølgerne fra havet, gav mig ondt i maven, fordi lyden af bølgerne mindede mig om episoden på stranden.
Vi har snakket en del om det, selvfølgelig, og jeg er simpelthen så taknemmelig for at de ikke gjorde os fysisk fortræd. Jeg kan ikke huske at de har rørt mig for at mærke efter værdigenstande, men de var ikke blege for at kropsvisitere Anders og tømme alle hans lommer. Jeg har tænkt på om der var noget jeg kunne have gjort anderledes, fortrudt jeg ikke lod kameraet blive hjemme, som jeg overvejede inden vi tog afsted, men der er ikke noget at gøre ved det nu. Vi har forsøgt at fokusere på de positive ting der trods alt er; at jeg ikke havde min telefon med, at vi ikke havde computeren med, som vi ellers har gjort ofte, fordi vi har følt os mere trygge ved at have alle vores værdigenstande på os istedet for liggende på et hostel.
Det hjalp at vi torsdag kom tilbage til Piura, som vi ellers forlod forrige fredag. Forsikringen sørgede for overnatning til os, og vi har brugt al tiden på hotellet. I dag, lørdag, flyver vi videre til Lima, og i nat går turen først til Dallas i USA og derefter Newark. Sammen med forsikring og krisepsykolog vurderede vi at det var bedst at komme videre, og vores rejseplan er derfor ændret, således at vi tager til USA to uger før tid. Efter den afklaring kom der meget mere ro i mit hoved, fordi jeg kunne se frem til at forlade Peru, og vi kan forhåbentlig forsøge at lægge oplevelsen bag os.
Det har været rart at skrive alle tanker og overvejelser ned både her på bloggen, men også til familie og venner derhjemme. Tusind tak til alle jer der har skrevet både på Facebook, Instagram og her på bloggen! Det var bestemt ikke en del af planen, det her, men nu er vi på vej videre, og forhåbentlig går resten af turen smertefrit.
Rent praktisk har vi ændret vores billeje, og så snart vi henter bilen på mandag, sætter vi kursen mod en kamerabutik, så vi kan få købt et nyt kamera. Det har været mærkeligt at skulle undvære de sidste dage, og selvfølgelig skal de sidste to måneder af vores tur foreviges 🙂
Lad os krydse fingre for at resten af vores eventyr forløber uden dramatik og røveri!
English: Two weeks before we originally planned, we’re on our way to the States. I’m looking forward to leaving the robbery behind and hopefully the rest of the trip will be full of positive experiences.
8 kommentarer
Hej med jer,
det er godt nok noget af en tur i har været igennem siden overfaldet. Det var godt at der ikke skete jer noget. Materialle ting kan jo altid erstattes.
Jeg har aldrig selv været udsat for røveri på vores rejser. Min mand har rejst det meste af hans liv og heller ikke være udsat for det.
Frygten og usikkerheden er den værste, den vil sidde der resten af livet. Som du selv siger hjælper det at tale og skrive om det så det kommer ud af systemet og ikke ophober sig inden i. At lade det ophobe sig indeni er det værste man kan gøre.
Jeg synes det er så sejt af jer at I vælger at fortsætte jeres rejse, så lad os håbe der ikke kommer flere ubehagelig oplevelser.
Fortsat god rejse og pas godt på jer selv og hinanden.
Tak for din kommentar, Inger-Marie! Det værste af det hele er at det slet ikke er slut endnu 😉 Vi ender med at blive cirka 7 timer forsinket. Men ja, du har ret – materielle ting kan heldigvis erstattes, det er mere oplevelsen, som nok tager noget tid at komme over. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med roadtrippen og få en masse gode oplevelser med hjem fra USA! Det skal nok blive godt 😀 Lige nu er vi i Dallas og venter på vores connecting flight videre – længe leve gratis internet 😉
Jeg krydser alt hvad krydses kan for at I får et fint nye kamera og oplever resten af turen som problemfri og skøn. Det fortjener I! <3
Tak, Katja! 😀 Jeg håber de krydsede fingre hjælper 😀 Indtil videre kører det ikke skide godt, fordi vi var tre timer forsinket fra Lima til Dallas, og nu har vi 4-5 timer før turen går videre. Men vi når frem!
Hvor er det dejligt at høre at opbakningen af været stor – og at både forsikring og krisepsykolog har været behjælpelige! Jeg håber at det hele vender og at I kan lægge den ubehagelige oplevelse bag jer, når I lander i USA og får “nye omgivelser”!
Ja, det har været så rart at vide at de var der og ville hjælpe os! De ringede endda i går for at høre hvordan det gik. Så rart! Jeg håber også snart det hele vender 😀 Vi er kommet godt til USA, men med en del timers forsinkelse, så der er lang vej endnu =/
Årh, jeg er ked af at høre, at oplevelsen har påvirket dig så meget. På den måde er Sydamerika et meget konstrastfyldt sted, den ene dag føler mig så uendeligt tryg blandt de venlige sydamerikanere, den anden får man virkelig fattigdommen at føle.
Men hvor er det fedt, at I tager til USA nu, jeg er så misundelig. Skal I være nogle dage først i New York eller hvordan, og hvor går turen hen bagefter? 🙂
Sydamerika er så kontrastfyldt, det har du ret i! Det kom egentlig også bag på mig hvor meget og hvordan jeg reagerede, men det kan man jo ikke vide på forhånd. Jeg er bare glad for at vi endelig har amerikansk jord under fødderne igen. At vi så er voldsomt forsinket, er en anden side af sagen 😉 Vi har faktisk lejet bil allerede fra i morgen, så vi når lige at få nogle timers søvn på et lufthavnshotel, før vi skal hente bil, men det bliver SÅ godt 😀