Er I klar til billedspam? Anders havde som sagt fødselsdag i tirsdags, og på trods af pakkestress og eksamenspres, så skulle det naturligvis fejres! Og er der noget jeg elskerelskerelsker, så er det fødselsdag – min egen, andres, supermarkederne. I don’t care! Fødselsdag rimer nemlig på kage, kakao, flag, farver, balloner og godt humør – og sådan noget kan jeg rigtig godt li’. Jeg havde derfor også været godt i gang med at pynte op til Anders’ fødselsdag – se bare hvor fin væggen var pyntet til han vågnede 😉
Vejret var perfekt, og solen skinnede hele dagen! På trods af fødselsdag, kunne vi ikke helt se os fri fra at løbe en masse ærinder og strege ud fra to-do-listen, men om aftenen var der masser af tid til familiehygge, lækker mad og gåtur. Billedet med solnedgangen er forresten ikke redigeret, kun beskåret. Det var en helt perfekt måde at afslutte dagen på!
Hvis I kigger godt efter, kan I måske også spotte hvad jeg gav Anders i fødselsdagsgave – og hvad vi nu begge to glæder os til at opleve i NYC! Jeg er seriøst dårlig til at holde på overraskelser, men denne gang var jeg stålsat på ikke at give Anders’ gave før tid, og det lykkedes! Til gengæld kunne han ikke dy sig og gav mig min BA-gave før tid, fordi jeg havde en dum dag med et dyrt tandlægebesøg. Men den gave må I lige vente med at se til jeg er bestået, ellers jinxer jeg det garanteret 😉 Jeg kan dog sige så meget, at han har ramt plet!
8 kommentarer
Juhuu Tillykke til Anders! Det virker til I havde en god dag 🙂 Og fedt med Mets! Glæder mig til fotos!
Anders siger tak 😉 Vi havde en virkelig dejlig dag! Det var så dejligt at være samlet inden vi snart tager afsted. Og ja, det bliver så fedt med Mets! 😀
Haha, Frederik og jeg er også begge ret dårlige til at holde på hemmeligheder vedr. gaver. Uanset hvad, så bliver man jo bare SÅ glad, når gaven rammer plet 🙂 Glæder mig til at høre hvad Anders så fandt på til dig!
Ja, det er det bedste når man bare har ramt plet med gaven 😀 Der går lige en uge, før jeg viser Anders’ gave til mig. Er simpelthen så bange for at jinxe min eksamen 😉 Haha.
Okay, jeg er altså lidt (okay, meget!) misundelig på Anders nu … Også selvom det “bare” er baseball og ikke amerikansk fodbold. Haha. <3 <3 <3
Haha, det bliver virkelig også en kæmpe oplevelse! Det var virkelig svært at greje alle de ting rundt om sådan en sportskamp; hvor sidder man bedst til prisen, hvilken vinkel er bedst at se det fra, skal man sidde yderst eller inderst/oppe eller nede. Haha. Men det lykkedes, og nu skal vi bare vente 😀
Øj, altså! Jeg tror, jeg skal hyre dig, næste gang jeg har fødselsdag, ha 😉 For hvor er det bare fint og gennemført, og skøn gave også! Det lyder til, at I begge havde en dejlig dag – og så glæder jeg mig også til at se, hvad du har fået 😉
Haha, jeg vil med glæde komme og pynte op 😀 Jeg tror der er gået en party-planner tabt i mig 😉 Anders blev også rigtig glad for gaven – det er næsten det bedste ved at give gaver! Det var en virkelig dejlig dag. Det håber jeg også det bliver om en uge, når jeg bliver BA – så skal jeg nok vise gaven 😉