Når man googler “Wonders of the World” dukker der blandt andet en Wikipedia-artikel op med en lang række must see places. Nogle af dem har vi set, andre af dem gad vi godt se, og endnu nogen af dem håber vi på at se indenfor den nærmeste fremtid. Selvfølgelig er alt relativt, og den nærmeste fremtid betyder ikke nødvendigvis indenfor det næste års tid. Og ærlig talt – hvor end vi gerne ville, så tror jeg hverken studie eller økonomi tillader at vi hiver endnu nogle måneder ud af kalenderen næste år 😉
Well. Mens vi var afsted, snakkede vi om at det kunne være lidt sjovt at samle syv seværdigheder sammen, som vi godt gad se og opleve. Ikke nødvendigvis ting, som allerede er på diverse Wonders of the World-lister, men nogle som vi virkelig håber og også lidt tror vi kan se indenfor måske 10 år?
Vi har allerede oplevet nogle stykker, som figurerer blandt nogle af verdens vidundere. Machu Picchu, som er kåret som en af verdens syv nye vidundere, fik vi krydset af listen i sommers, Empire State Building, Golden Gate Bridge, Brooklyn Bridge og CN Tower i Toronto har vi også alle set, og de er alle på en liste over moderne vidundere fra det 20. århundrede. Og Grand Canyon, som er en af verdens syv naturvidundere, fik vi jo set på vores roadtrip. Albuquerque International Balloon Fiesta var virkelig også en kæmpe oplevelse!
Når jeg tænker over det, har vi alligevel fået set en masse ret så flotte ting rundtomkring i verden! Men alligevel er der nogle ting jeg enten fortryder vi ikke fik set da vi alligevel var i området, eller ting som jeg håber vi kan få inkluderet i vores fremtidige rejser rundtomkring i verden. For to be honest, så tror jeg altså ikke vi er færdige med at rejse 😉
Og hvad er så vores vidundere?
Taj Mahal, Indien – det er vel nærmest et must see? Flot ser det i hvert fald ud, og specielt solnedgangene ser magiske ud, når man googler billeder.
Great Barrier Reef, Austalien – jeg SAVNER at dykke. Virkelig! Vi fik dykket en masse på vores tur rundt i Sydøstasien, og jeg håber at vi en dag også får mulighed for at tage til Australien og dykke ved specielt Great Barrier Reef.
Den Kinesiske Mur, Kina – selvfølgelig! Jeg gad virkelig godt både opleve Kina, men bestemt også den kinesiske mur.
Halong Bay, Vietnam – da vi var i Vietnam i 2010 havde vi selvfølgelig planlagt at tage nordpå, for at se Halong Bay. Jeg kan ikke helt huske hvorfor vi ikke kom derop, men jeg mener vejret var ret dårligt. Og nu fortryder jeg det virkelig!
Nordlyset – det er åbenbart også tilgængeligt i Danmark, hvis man er heldig, men det ville heller ikke gøre mig noget med en tur længere nordpå for at opleve fænomenet.
Salar de Uyuni, Bolivia – vi var selvfølgelig ret tæt på, da vi var i Bolivia i sommers. Desværre var der en blokade, som gjorde det mere end besværligt at komme ned til Saltørknen, og jeg ærgrer mig godt nok over at vi ikke kom til at opleve det!
Kirsebærtræer, Japan – jeg har forsøgt at undersøge hvor man skal tage til for at opleve allerflest kirsebærtræer i blomst på én gang, men der bliver foreslået en masse gode steder i Japan. Washington DC skulle også være et ret godt sted at se det, men jeg ville nok hellere en tur til Japan 😉
Pyramiderne, Egypten – nærmest også et must see. Jeg har svært ved at forstå at ting kan være SÅ gamle.
Holi Festival, Indien – jeg har tidligere vist billeder fra den festival, og hold op hvor gad jeg godt opleve det med alle de fine farver og glade mennesker!
Hvad er jeres world wonders? Er der nogle ting I virkelig godt gad se?
English: When we were traveling around South America this summer, we talked a lot about picking out our own wonders of the world. Now we’ve chosen some of the things we would like to see in the future. I don’t think we can manage to experience everything on this list, but it was fun to try to sort out what we would like to do for our future travels.
6 kommentarer
Kan faktisk krydse en del mere af listen end jeg lige umiddelbart havde troet. Efesos, Stonehenge, Colosseum, Hagia Sophia, Empire State, Brooklyn bridge og great barrier reef er allerede besøgt. Kunne nu godt tænke mig at se Nordlys. Gerne længere nord på, hvor man kan se det med det blotte øje og ikke skal bruge sit kamera, som man ofte skal i Danmark. Prøvede at finde et sted at se det sidst, men det lykkedes ikke. Tog i stedet et andet fint billede: http://vibenielsen.dk/wordpress/?p=2617 🙂
Det var da alligevel også en hel del 😀 Fedt! Og ud af dem du nævner har jeg faktisk kun set Empire State og Brooklyn Bridge. Colosseum gad jeg egentlig også godt opleve. Tænker at turen går til Rom en dag. Men først alt det der ligger længst væk 😀 Hehe. Og fedt at du forsøgte at fange Nordlyset! Jeg tænkte slet ikke over at det blev bedst igennem et kamera. Gad helt sikkert også godt længere nordpå og opleve det!
Den er altså svær den med hvor der er flest kirsebær samlet på et sted. Kejser paladset har flere 100 kæmpestore kirsebær træer både i parken og hele vejen rundt om. Meguro floden i Tokyo har en strækning på nogle km hvor kirsebærtræerne falder ind over floden på begge sider. Ueno park er nok det mest populære sted i Tokyo og det er så proppet med mennesker at det kan være svært at komme frem eller tilbage. Det der betegnes som Japans største kirsebær træ står i Miharu i Fukushima. Jeg var der i år og det er rigtig stort. Det der betegnes som det ælste kirsebærtræ stå ved et shrine i nærheden af Gifu, det er lidt over 1000 år gammelt og blomstre stadigt hvert år. Jeg håber meget på jeg kan få min mand lokket til at tage turen til Gifu næste år når det kommer i blomst. Men uanset hvor man vælger at se dem er der altid flere 100 samlet og nogen steder flere 1000 af alle mulige sorter fra hvide til sarte lyserøde og meget pink. April mdr. er den mdr hvor du har størst mulighed for at opleve dem i fuld blomst. Men det kommer selvføldig meget an på hvor lang og kold vinteren har været. Men starten og midten af april plejer ikke at være helt ved siden af.
Ej nogle gode tips, Inger-Marie! Desværre står vi ikke og har planlagt en tur til Japan indenfor en overskuelig fremtid, men jeg gad altså virkelig godt inkludere landet i den næste større rejse. Måske det bliver 2016, hvem ved. Og det er altså ren ønsketænkning 😉 Men jeg skal da helt sikkert huske dine gode råd. Generelt er det lidt nemmere og bedre med nogle insidertips fra en der bor i landet 😀 Jeg håber du kan få overtalt din mand til at tage til Gifu. Jeg vil i hvert fald gerne se billeder derfra!
Hej Laura
Synes jeres blog her er helt fantastisk at følge med i. Også efter i er kommet hjem til Danmark igen. Har du nogle andre rejseblogs eller -sider, du kan anbefale?
Hej Clara! Tusind tak for din kommentar. Og sikke nogle søde ord! Jeg følger faktisk ikke rigtigt andre rejseblogs. Ofte er der mange mode- og livsstilsblog, som er ligeså tossede med at rejse som os – f.eks. Guldlog og Acie, og dem følger jeg med I, specielt når de tager på den anden side af Atlanten på eventyr. Ellers er der en masse på Instagram at følge, hvis du mangler mere inspiration 🙂