Selvom jeg uden tvivl kommer til at savne sommeren med sol, varme, lyse sommeraftener og alt det der hører med, har jeg alligevel glædet mig til efteråret. Efterår er nemlig lig med seriestart! I går havde endnu en serie sæsonpremiere; Sons of Anarchy.
Sons of Anarchy er endnu en antihelt-serie, hvor man følger ‘de onde’ – i dette tilfælde en rockerklub i Californien. Vi følger Jax Teller, der er vokset op i rockermiljøet og som er medlem i den rockerklub hans far var med til at starte. Vi følger de op og nedture der er, og ikke mindst de farer der er en del af rockertilværelsen. Serien får 8,6 ud af 10 på IMDB, hvilket er velfortjent. Serien er propfyldt med spænding, drama, motorcykler, USA og alt indimellem.
Giv den en chance – den er helt klart det værd!