Da vi var afsted i sommeren og efteråret sidste år, fik vi naturligvis taget en masse billeder. Det kan vi vist ikke skjule 🙂 Men det hele var ikke kun billeder. Vi fik nemlig også optaget en masse små videoklip og lavet nogle timelapses – en af dem har vi tidligere vist på Instagram her. Det er oftest mig der tager billederne, hvor Anders så står for video og timelapse.
Alle de klip har Anders nu sat sammen til en virkelig fin video fra vore fire måneders eventyr. Vi så den igennem i går, og det kildede i maven og gav et smil på læben, da vi genså nogle af alle de fantastiske oplevelser vi har fået. Timelapsen der er med til sidst i videoen optog vi f.eks. her, de dansende mennesker i Cusco har også fået en plads og vores køretur igennem Zion National Park er også med.
Så hvis I også drømmer jer lidt væk på den her onsdag, er der rig mulighed for at tage med os på backpackertur i Sydamerika, roadtrip i USA og storbyferie i NYC.
For den bedste opløsning, er det bedst at se videoen i Vimeo. Det kan I gøre lige her.
Vi har tidligere vist et lille levende postkort fra NYC her, og vores oplevelse til Albuquerque Balloon Fiesta er også blevet til en lille video, som I kan se her. Vi satser på at fortsætte i samme dur når vi tager afsted senere på året, for det er altså ret hyggeligt at blive mindet om de mange gode oplevelser igennem videoerne. Det er lidt noget andet end at kigge flere tusinde billeder igennem 🙂
I øvrigt er det allersidste klip i videoen fra den strand hvor vi blev røvet i Peru. Heldigvis har vi det begge bedre med at kigge tilbage på det nu, for det var virkelig også nogle flotte solnedgange vi så der. Det her klip på Instagram er fra nogle dage inden røveriet, og det giver et lille indblik i hvor flot det egentlig var.
English: A three minute video from our adventure last year. Four months of experiences, sunsets and stunning views are put together, and the video makes me so happy!


8 kommentarer