Lige nu står vi faktisk med det ene ben på vej ud af døren, for at tage bussen ind til hovedbanegården. Vi skal med toget hjem til det sønderjyske, hvor den står på fødselsdag og familietid, og jeg GLÆDER mig! Imellemtiden er der rykket gæster ind i vores lejlighed, så vi har løbet lidt stærkt her til morgen, for at pakke taske og gøre klar. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ikke står mega tidligt op i hverdagene normalt, men det er nok den frihed og gode vi har som studerende 😉 Så det at skulle nå et tog kl. 11 føles lige pludselig meget stressende (og tidligt).
Og nu til det indlægget skulle handle om – det var nemlig slet ikke stress og jag. I sidste uge tog vi hul på The Wanderlust Tag, som er en masse spørgsmål med fokus på rejselyst og udlængsel. Det endte med at blive lidt langt med vores svar til de mange spørgsmål, så vi valgte at dele det op i to indlæg, og her er andet indlæg. Ligesom sidst kunne det være hyggeligt, hvis I bød ind med jeres svar på spørgsmålene i kommentarfeltet 🙂 Det er så hyggeligt at lære jer bedre at kende på den måde!
Billeder fra en af de bedste dage på vores roadtrip, da vi besøgte Grand Canyon.
Where would you recommend a friend to visit? Name city & why.
Laura: Det komme meget an på om det skal være storbyferie, dykkerferie eller noget helt tredje. Hvis det var en by i Europa, ville jeg sige Berlin. Hvis det skal være en bestemt rejseform, ville jeg foreslå roadtrip i USA, især Californien.
Anders: Det er et utrolig stort spørgsmål, for der er sindssygt mange steder jeg ville anbefale. Lige nu og her ville jeg nok anbefale Mabul ud for den malaysiske del af Borneo. Men det er helt sikkert pga. de divespots der er ved Sipadan.
You’re leaving tomorrow, money is no option, where are you going?
Laura: Så ville turen helt sikkert gå til Mikronesien! Jeg gad rigtig godt besøge nogle af de mere afsidesliggende øgrupper og lande som netop Mikronesien, Fiji og Hawaii. I en anden retning gad jeg også rigtig godt besøge De Dansk-Vestindiske Øer – specielt efter jeg på første år på Etnologi havde en underviser, der havde været i praktik på øerne, for at hjælpe med at oversætte nogle gamle dokumenter fra gotisk til dansk.
Anders: De sidste par dage har vi brugt en del tid på at kigge på forskellige dykkersteder, og i den forbindelse kiggede vi også på Truk Lagoon i Mikronesien – et sted jeg har drømt om at besøge i en del år efterhånden. Hvis jeg skulle afsted i morgen og økonomi ikke var et problem, så var det uden tvivl Mikronesien.
Where was your first plane to?
Laura: Første gang jeg skulle flyve, var da min far overraskede mig i Paris i folkeskolen. Lang historie kort fløj han ned for at hente min veninde og jeg før tid, for at vi kunne nå at være med til noget halløj hjemme i Danmark – det hele var naturligvis tilpasset med vores lærer 😉
Anders: Jeg ved at jeg fejrede min etårs fødselsdag på Malta, så mit bud er at min første flytur var dertil.
Where have you travelled to that you would love to visit again?
Laura: USA og Vietnam – to ret forskellige destinationer, men USA har bare så meget mere at byde på end det vi allerede har oplevet, og jeg husker Vietnam som et spændende land med en ret lækker madkultur, haha.
Anders: USA (!), Cambodia, Vietnam og Borneo (men kun for at besøge Mabul og dykke ved Sipadan igen). Men nok mest USA når det kommer til stykket 😉
Billeder fra Grand Canyons lillebror Palo Duro i Texas (inden vi skiftede fra Photobucket til Flickr…).
Where would you travel to just eat the food?
Laura: Faktisk samme svar som forrige spørgsmål 😉 USA pga. Texas Roadhouse og Olive Garden og Vietnam pga. friske forårsruller og den vietnamesiske suppe phở.
Anders: Haha. Nu begynder Lauras og mine svar at ligne hinanden ret meget. USA og Vietnam af præcis samme årsager som Laura 😉
Is there a place you would never go again?
Laura: Hmm, den er svær. Umiddelbart har jeg ikke noget behov for at komme tilbage til Peru, men det er mest fordi vi blev røvet og jeg derfor ikke forbinder landet med noget ubetinget godt, som de andre lande vi har besøgt. Vi havde heldigvis nogle fantastiske oplevelser i Peru også, men vi havde lidt travlt med at komme væk derfra efter vi blev røvet.
Anders: Der er ikke nogen lande som jeg helt resolut ikke vil tilbage til. Men selvfølgelig er der lande som man føler man har set nok af (selvom det jo stort set er umuligt at opleve alt hvad et land har at byde på), og derfor står de ikke længere så højt på listen over kommende destinationer.
Do you prefer the Window, Aisle, or Middle seat?
Laura: Jeg vil allerhelst sidde ved vinduet – specielt hvis vi har to sæder for os selv ude ved vinduet. Hvis der er tre sæder, og enten vinduespladsen eller gangpladsen er optaget, vælger jeg midterpladsen 🙂
Anders: Jeg kan godt lide når vi har to sæder for os selv ud mod vinduet, for så er jeg sådan set ligeglad med om jeg sidder ved vinduet eller ved gangen. Jeg plejer som regel at sidde ud mod gangen, fordi Laura elsker at se ud af vinduet.
How do you pass the time on the air plane?
Laura: Sover og spiser for det meste, haha. Ej, der går også en del tid med at læse (enten via lydbog eller i bog), se film og høre musik. Jeg kan ikke koncentrere mig om én ting på en hel flyvetur, jeg skifter ofte mellem en masse forskellige, for ikke at komme til at kede mig.
Anders: Jeg ser film og serier. På samme måde som at jeg ikke sover i busser, så sover jeg heller ikke på flyveture. Så det der med at tage et overnight fly og så spare en overnatning, fungerer ikke rigtigt for mig. Det ender altid med at jeg er vågen i over 24 timer og så sover det meste af dagen væk når vi ankommer til hotellet 😉
Spørgsmålene er fundet her, her og her.
Og det var det Wanderlust Tag! Det var egentlig ret hyggeligt at tænke lidt mere over vores rejsevaner og rejselyst ved at svare på de spørgsmål. Jeg håber også I syntes det var hyggeligt at læse 😉
English: The last questions and answers from The Wanderlust Tag. It was actually a lot of fun to think more about our wanderlust!
4 kommentarer
Jeg har heller ikke det store behov for at komme tilbage til Peru, da jeg blev bestjålet to gange…virkelig ikke sjovt, men heldigvis blev jeg ikke berøvet lige som jer. Qatar er også et land, som jeg heller ikke har behov for at opleve igen, det var simpelthen for mærkeligt et land at rejse rundt i 😛 De vil rigtig gerne gøre noget for at tiltrække turister, men de har endnu ikke forstået hvad turister gerne vil have…men det var da meget sjovt at opleve og okay for et par dage 🙂
Åh altså, hvad er der med tyveri og Peru =/ Vi havde ellers nogle virkelig dejlige dage og Machu Picchu var jo også en god oplevelse. Det er bare lidt ærgerligt når sådan en enkelt oplevelse begynder at overskygge det positive.
Jeg kunne virkelig godt forestille mig at Qatar er en speciel oplevelse og et spøjst land at rejse rundt i! Jeg hørte på et tidspunkt på mit studie, at de faktisk havde været ude og købe sig til en kulturarv somehow, for at tiltrække turister på et eller andet 🙂
Det ved jeg heller ikke…Det er ærgerligt, at nogle få mennesker sådan kan ødelægge ens oplevelse af et land. Jeg mødte også mange søde og hjælpfulde folk i Peru, men når man så bliver bestjålet og derefter bliver truet af politiet når man anmelder det så er ens oplevelse lidt ødelagt. Det skete egentlig i starten, så jeg begyndte at blive gladere for landet indtil at jeg blev bestjålet for anden gang :/
Det har de sikkert! De havde i hvert fald hyrret Pharrell til at synge under VM håndbold (har jeg hørt) for at lokke flere turister til. Så har de ansat mænd til at gå rundt og ligne vagter i turisternes souq/marked for at det skal virke mere “autentisk” for turisterne m.m. det er virkelig sjovt hvad de gør for at “tiltrække” turister :joy:
Ja, det er virkelig ærgerligt =/ Det lyder også som nogle ubehagelig oplevelser du har haft med politiet. Ved os gjorde sprogbarrieren at det var virkelig svært at kommunikere med dem og samtidig virkede de heller ikke synderligt interesseret i at hjælpe os. Der var jeg i hvert fald meget glad for at komme til USA efter vi blev røvet 😉
Nåååh ja, det er rigtigt! De havde vist også Gwen Stefani forbi til at synge og lokke tilskuer til. Det er altså en sjov måde at markedsføre sig på 🙂 Det er ligefør jeg har lyst til at opleve landet for at se hvad de gør for at tiltrække turister 😀